gamleskibegamlehuse

bleven i live, som kunne referere og berette, formedelst hvad tilfald det er opflojet, saa kan man ikke beller den egentlige aarsag tilkendegive . . .« Maaske var det gnisterne fra en kniv, der blev skærpet, som havde foraar- saget eksplosionen, gisnede man. Men et held i uheldet var det, at netop dagen før var et antal færdiglavede granater blevet fje rn e t fra laboratoriet, og »at de bid og did flyvende fyrbolde hverken havde g jo rt skade paa mennesker eller huse —«. Men mange mil ud paa landet havde folk bort rabalderet og virkelig tro e t, det drejede sig om en jo rd ry ste lse ! Nu var man vel saa blevet klog af skade og fo rtrod , man ikke havde flyttet laboratoriet? Aknej, aknej! »Man er nu i færd med at bygge et andet labora­ torium , hvilket noget videre imod strandsiden vorder oprettet« , slu tter den ovenciterede beretning. »Eftersom laboratoriet ved fyrværkeriet ulykkeligen opgik, og alle materia­ ler bortfløj og straks beordres igen at arbejde«, stod der forrest i den memorial, som W ilster opsatte, blot 4 dage efter eksplosionen, en fortegnelse over de redskaber, der var fornødne til at føre arbejdet videre, »to bakker hver tr e ­ ko rte r lange med deres skaft, et dusin underskellige hollandske bakker med O 7 o 3 skafter«, trug, haarsigter, store og smaa vægte, o .s .v . o .s .v . »En vedokse, to haandokser« var de sidste num re paa den lange liste. Og inden en maaned var omme, var man i gang med opførelsen af de nye bygninger. Men man maatte ogsaa bruge nogle tusind sten til reparationen af artillerikasernen, som — bog­ stavelig talt — ikke var gaaet ram forbi ved eksplosionen. Alle gode gange tre hedder det som bekendt. Men i dette tilfælde blev der O O O ikke nogen tredie gang. Der fandt i hvert fald kun de to storre eksplosioner sted i den næsten 200-aarige periode, laboratoriet paa Christianshavn bestod. Nu var det nok heller ikke de største krudtoplag, der fandtes paa det, de var henvist til de egentlige krudttaarne, som blev opført i selve voldens bastioner. Men virksomheden, paafyldningen af granater, kardæsker og almindelige ge­ værpatroner, medforte naturligvis, at der maatte opbevares visse kvanta k rud t paa selve stedet. Det krævede for den sags skyld fremstillingen af baade »Ernst- und Lustfeuerwerck«. Mens den forste betegnelse dækkede den egentlige skarpe krigsammunition, gjaldt den anden, hvad man nutildags alene betegner som fyr­ værkeri. Og fabrikationen af det spillede en re t frem trædende rolle i hine dage, da man ikke kunne fejre nogen offentlig festlighed af betydning uden affyring af raketter, sole, og hvad det nu ellers hed, i større eller m indre maalestok. Men som folk vænner sig til at bo paa en vulkan, saa levede tøjhusfolket deres daglige liv uden tanke for det farlige naboskab. Og mens der oprindelig laa et ubebygget bæ lte mellem laboratoriepladsen og den borgerlige beby g­ gelse, saa skod denne sig efterhaanden helt ind imod det plankeværk, som be­ tegnede grænsen for det farlige omraade.

£4-