gamleskibegamlehuse

Den uforlignelige nod formedelst den store fare, vi dagligen se for øjne paa vores meget skrøbelige og ubekvemme kirkehus, driver os allerunderda­ nigst at søge Eders kgl. majestæt med allerunderdanigst bøn og begæring, det Eders majestæt af faderlig omsorg for sine kære og tro undersaatter her i denne stad - og fornemmeligen til Guds ære, ville lade gore allernaadigst anordning til en ny kirkebygnings begyndelse, at fornemmeligen en bekvem plads dertil maatte udvises, som udi nuværende bekvemme sommertid kunne opfyldes, og grundvoldet lægges med de stene, som borgerskabet efter Eders kgl. maje­ stæts hr. faders, salig og højlovlig ihukommelse, Frederici Tertij allernaadigste anordning for 3 aar siden dertil haver ladet fremtage . . . Supplikken var dateret den 4. juni 1672, og tre uger efter forelaa en kgl. befaling om udvisning af kirkepladsen, udfærdiget efter ordre af den dengang endnu stormægtige Griffenfeld. Der stod ikke noget om, hvor kirken skulle ligge, og den kgl. ingeniør Gotfred Hoffmann, som skulle afmaale pladsen, maa vel have faaet mundtlig besked desangaaende. Det blev i hvert fald »imellem de O o forderste buse og stranden«. Og da han »over samme sted ingen dessein vorfunden havde,« som han skriver paa sit gebrokne sprog, saa havde han selv lavet en tegning. Men det var mere end en plan over de eksisterende forhold, det var i virkeligheden et p ro jek t, der fuldstændig ville have ændret Christianshavns byplan —hvis det nogensinde var blevet fø rt ud i livet. Saa havde Grønnegaards havn allerede dengang været forsvundet, og kompakte boligkarreer var blevet bygget langs nye gader og kanaler paa te rræ ne t over til den dengang nyanlagte vold ved Langebrogade, altsaa paa hele det omraade, der nu beslaglægges af B & W og Sukkerfabrikkerne. Hoffmann har nok ikke alene taget initiativet til denne by­ planlægning. Han har sikkert handlet i overensstemmelse med Griffenfeld, og det er da ogsaa i denne forbindelse betegnende, at netop paa det fugle- og fremtidsperspektiv af København, som præsidenten Peder Resen et aar senere udgav til kanslerens ære, genfinder man i hovedtrækkene Hoffmanns p ro jek t. Foreløbig blev kun kirkepladsen, selve byggegrunden og den paatænkte kirkegaard, udmaalt, afsat og indhegnet —saaledes, at den tog noget af Trellunds havneplads, ja skellet skar tværs igennem et pakhus. De mænd, som vurderede Trellunds ejendom, var noget i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig over­ for dette faktum. Men nu var det jo, at Christianshavn blev indlemmet i hovedstaden, saa­ ledes som det saa ofte før havde været paa tale. Det skete 1674 i henhold til et tre aar ældre forslag fra det dengang ny kommercekollegium, men man tog ikke dettes indstilling om, at de tre magistratspersoner skulle optages i den københavnske magistrat til følge. Det fandt kollegieherrerne ikke, der var grund til. For, som Griffenfeld egenhændigt tilføjede i betænkningen: »den

^8