gamleskibegamlehuse

Dommen var fældet i en sag mellem byfogden og indehaveren af fo r­ tovsgrunden umiddelbart syd for Brogade, Johan Moock, ikke at forveksle med sekretæren i Tyske kancelli Johannes Moth. Skønt næppe saa retskyndig som denne, fik ogsaa Moock adskilligt at gore med de danske juridiske myndigheder. Johannes Moock var antagelig tysker eller maaske snarere hollænder, fo r­ modentlig den domestik af dette navn, som Cornelia Bickers, den store han­ delsmagnat Jokum Irgens efterladte enke, anbefalede til de danske statsmyndig­ heders bevaagenhed. Siden blev han borger og husejer paa Christianshavn, og som saadan henvendte han sig til sin »durchleuchtigster grossmåchtigster KoO o o o nig« med sin bøn om uhindret at maatte drive sin virksomhed til egen og sam- o o o fundets nytte. Han havde tildels de samme planer som Trellund og ville anlægge »eine Saage Miihlen von W inde getrieben, gleich man unzehlbaahre in Hollandt, hatt, als auch . . . eine Schiff bauveren.« Men da han i april maaned 168 i ind­ gav denne memorial, havde han allerede i mere end et aar været i karambolage med underfogeden paa Christianshavn, som ville forholde ham re tten til at bygge paa den grund, han aaret før havde købt, altsaa fortovet syd for Brogade, solgt ham af den noksom bekendte Carl v. Manderns enke. Det var egentlig hende, der var skyld i miseren. For inden hun solgte fortovet, havde hun ladet det indhegne og sat plankeværket saadan, at det dels stod paa selve Brogades grund og dels lukkede for den passage, der »altid« havde været langs bolværket fra Langebro og hen til Lille Torvegade, hvis forlængelse altsaa paa det tids­ punkt allerede var en kendsgerning. Sligt kunne magistraten naturligvis ikke to lerere og paa selve juleaftensdag 1679 var det blevet paalagt at udlægge gaden i dens tilbørlige bredde af 24 alen, og at »afmaale en gades plads til losning og almindelig kørsel langs bolværket imellem Langebro og Lille Torvegade.« Saa gik ru le tten ! Den 7. marts blev der afsagt raadstuedom mellem Moock og Sejr Eriksen, og det var under den forudgaaende rettergang, at man, som foran meldt, henviste til reglerne i Jyske lov. Det gjorde dommen ogsaa: Fortovet maatte ikke bebygges, men skulle forbeholdes »det almindelige bedste og menige mands brug og nytte«. Med m indre da Kgl. majestæt ville fastsætte nærmere regler for disse fortovs udnyttelse. Maaske var det den sidste passus, som fik Moock til at gaa til kongen, og saa skulle Gottfred Hoffmann se paa sagen. Han kunne kun gentage, hvad han ogsaa havde sagt, dengang han skulle udvise kirkepladsen, at han ikke i hele sin tjenestetid havde »vernommed« eller set nogen plan af omraadet — sit eget fremtidsperspektiv har han ikke regnet med i denne sammenhæng — og fo r­ øvrigt indeholdt »de forste karter, hvorefter Christianshavns gader vare an­ lagte og pladserne uddelt« overhovedet ikke noget om byggepladser paa hver side Langebrogade, ja engang ikke noget om en gade sammesteds. Og det er jo

62