gamleskibegamlehuse

Mon ikke dette smukt kolorerede kort a f Vestindisk kompagnis havn er den eneste bevarede mere detaillerede plan a f et københavnsk skibsværft i det 18. aarhundrede? Man ser baade selve beddingen: A, paa samme sted antagelig, hvor allerede David Balfour byggede Christian IVs orlogsmand, og bradebcenken til kølhalingerne: B.

dels til en salgsbod med tilhørende lagerrum, dels til »værelser for folkene«, o o 7 7 bogholderne og de to mestre, saavel som til det samlede personale! Sukker­ svende og sukkerdrenge! . o o Saa patriarkalske var dengang forholdene, at hele arbejderstaben, i almin­ delighed ugifte mandfolk, boede paa sukkerfabrikken, ja fik deres hele ophold der. Der var fæstet en pige til at koge for dem, gøre ren t, baade rede senge og vaske sengetøjet, samt »lappe deres forklæder med de gamle, som bleve opslidte«. Alting skulle tages med, og en vis rangforordning iagttages : svende og drenge skulle bruge kobbertallerkner og fade, mens mesteren spiste paa tin! Ellers blev de holdt strengt nok. Der maatte ingen »unyttige« folk komme i raffinaderiet, og personalet selvfølgelig ikke gaa ud, »inden efter deres arbejde var fuldført kl. 7 om aftenen vinter og sommer«. Og de skulle være hjemme inden klokken 10 igen, ellers blev de ikke lukket ind. »Drengene« maatte endda stille allerede klokken 8, undtagen paa søn- og helligdage, da skulle de være hjemme klokken 7 ! Drenge og d reng e ! De var allesammen voksne mænd i alderen tyve til tredive aar! De trøstede sig, som de bedst kunne indenfor murene. »Folkene — ofte 2 c til 30 mand - vare samlede i deres store værelse (paa kammeret) og bænkede

79