gamleskibegamlehuse

Forholdet blev ikke m indre komp liceret ved, at ogsaa privatfolk paa Christians­ havn prøvede at lægge beslag paa havnen, privatfolk af betydelig kompetence, skibsbyggere og storhandelsmænd. Og selvom staden Christianshavn trak det korteste straa i striden med moderbyen, ja, sluttelig blev »indlivet« i den, alt- saa gik i sin m or igen, som man siger, saa medførte de store virksomheder ved Grønnegaards havn, at denne med tiden blev m ere og m ere opfyldt og de sidste rester af den omsider privat domæne. Som Christianshavns første skibsværft laa ved Grønnegaards havn, blev der he r drevet skibsbyggeri til ned i det 19. aar- hundrede, og her søsattes det første danskbyggede dampskib. Men ogsaa store bandelsforetagender var kny ttet til havnen, Trellunds i det 17. aarhundrede og Det vestindisk-guineiske Kompagni i det attende samt Holms og Hages i det n ittende. I det tyvende endelig var det, at Burmeister &Wain - allerede fra 1870erne i besiddelse af de m ilitæ re laboratoriers gamle omraade, der oprindelig ligeledes stødte ud til havnen —nu ogsaa erhvervede Holms plads og endelig i 19$^ blev eneraadende paa hele det gamle havneomraade. Hvil­ ket altsaa medførte, at dette omsider blev fuldstændig opfyldt, fast land. Det er denne udvikling, der skal fortælles om paa de følgende blade, nu da havnefronten nærmest syd for Knippelsbro saa fuldstændig skifter karakter, og i forbindelse dermed skal ogsaa fortælles om, hvordan det gennem tiderne er gaaet de tilstødende arealer, der allerede før har haft samme skæbne, at blive inddraget under samme store virksomheds omraade. Det maa alt i alt blive en beretning i ko rte træ k , da en udtømmende skildring af dette omraade ville fylde en større bog. Næppe noget andet christianshavnsk omraade har haft en m ere omskiftelig og m ere historisk interessant skæbne. Og selvom denne ogsaa før har været de kyndige udi Københavnskrøniken bekendt, saa kan her dog fremlægges adskillige m indre kendte, for ikke at sige helt ukendte detaljer af den, oplysninger, som under udarbejdelsen af dette skrift er hen te t frem fra arkivernes gemmer.