gamleskibegamlehuse

til at foretage de nødvendige opfyldningsarbejder ud mod havneløbet. Havne­ myndighederne havde forud givet deres tilslutning, »saasom det ej var havnen til skade, mens m ere til fordel«. Paa den maade blev de sidste reste r af den gamle, naturlige Gronnegaards havn endelig inddæmmet og regu leret. Det nye havnebassin fik den form , som det siden beholdt indtil ned i dette aarhundrede. Og Vestindisk kompagni be­ slaglagde faktisk næsten hele den ydre Gronnegaards havns nu for størstedelen opfyldte omraade - fra husrækken paa Lille Torvegades sydside til den lige­ ledes nyanlagte van Ostens plads. Denne stødte mod nord, nordvest re tte re sagt, op til kompagniets omraade og var imod sydvest ved en kanal eller rende skilt fra laboratoriepladsen. Det var næ r ved, at dette areal tidligere var overgaaet til andet formaal, ja, nogle af dets bygninger var virkelig en overgang taget i brug af — det kgl. salt­ værk paa Christianshavn, anlagt paa nabogrunden, den tidligere Rostgaards plads. Men i 1747, netop samme aar som Jan van Osten fik bevilling til anlæg af sin plads, kom man omsider til ende med afviklingen af samme saltværk. Dets historie, saa ko rt som den ogsaa er, er et ikke uinteressant kapitel i dansk industrihistorie gennem merkantilismens tidsalder. Hidtil har den ikke været næ rmere undersøgt, man har nærmest kun kendt optakten og afslutningen. Her kan den ogsaa kun skildres i hovedtræk med fremdragelse af de mere ka­ rakteristiske detaljer. De er saa godt som alle uddraget af de 20-30 arkivpak­ ker og p ro toko ller, virksomhedens, statsfabrikkens særlige arkiv, som findes i Rigsarkivet.