gamleskibegamlehuse

Denne skitse viser saltværket i dets endelige skikkelse, nemlig med det gamle og nye smeltehus samt de to pakhuse, det større paa laboratorie- grunden, allesammen ret primitive bindingsværks­ bygninger. Hertil kom endnu portnerhuset. Sammenlign planen foran side SC).

-(aMortd(rrLO vj

vrn-^ or‘

®l''-—/'>~

/

J *

■

Ihiysjim. ifo fl

224 foo —.—

- , -

'fllahnai.

\>Åu '/zcvyz^Z'f^ '- ^ryia^ri.

d

’ L_ ... .

d

j £

/<&■>

’ J””

x)

ar

te

J a

.^u/L.

£L^z

~«?-a,2~j,-.-.y-z/

____ a _ 8l

«3 s’ #z _ 1

7 A ^ U > .J..^^/rftA& ]lfo.

V- C ,-. -i", V/FZi: b ’A Å

foretagende. Kongen havde naturligvis maattet sætte penge i det, 32.000 daler i 1736-38. Desuden havde man af Det Schnellske stervbo laant næsten 20.000, og opnaaet kgl. autorisation til at optage et laan paa indtil 30.000 i den nyop­ rettede Courantbank, mod at stille diverse varepartier som sikkerhed. Nogle tusinder var der naturligvis ogsaa kommet ind for det solgte salt, ialt vistnok 27.46^ daler. Men faktisk var forholdet det, at man ved udgangen af juli maa- ned 1738 stod med en kassebeholdning paa smaa 2000, i øjeblikket saa at sige den eneste ressou rce ! løvrigt havde værket paa det tidspunkt lige faaet en ny direktion eller r e t­ tere en ændret styrelsesordning. Bortset fra at Danneskjold snart efter trak sig ud af direktionen, var det de samme mænd, som gik igen, kendte navne fra datidens forretningsverden og statsadministration, Desmercieres, Dauw og Joost v. Hemert. Hertil kom Johan Friederich Schnell, der allerede nogen tid havde været værkets drivende kraft. Men hvilke navne, der nu var kny ttet til styrelsen, penge skulle der til, selvom man ikke brugte slet saa mange som p ro jek tere t og lod være at bygge mere end det højst nødvendige. Og hvad Schnell havde slaaet paa, kgl. til­ ladelse til at optage endnu et laan i banken blev virkelighed, efter at kongen direkte og udtrykkeligt havde givet til kende, at man ikke kunne vente større

92