gamleskibegamlehuse

især købmændenes modvilje, som »i den sted, de efter deres allerunderdanig­ ste pligt burde tragte efter at befordre Vores salthandel, derimod søge samme at undertrykke og paa en altfor egennyttig og modvillig maade h ind rer den.« Nu skulle deres beholdninger a tte r optælles, og alle mennesker, i by og paa land, skrives i mandtal, saa der kunne gøres nøjagtigt overslag over behovet. Amtmændene blev det desuden specielt paalagt at faa optalt, hvormange koer, der var paa »hollænderierne«, det vil sige mejeribrugene i deres distrik t. Der skulle jo bruges salt til smørret. Og den udmærkede kvalitet af saltet fra Chri­ stianshavn blev a tte r fremhævet. Det var saa godt som noget, »havde al den godhed og kraft som tjener til at salte og konservere smør, kød, flæsk, sild og alle andre slags fiskevare . . .« Hvad hjalp det altsammen, at pakhus efter pakhus blev fyldt med tæ tpak­ kede salttønder, at der var travlhed overalt paa værket, naar afsætningen mang­ lede? Folk undskyldte sig paa mange maader. Et steds hed det sig, at man brugte knust spansk salt til smørret. Det passede bare ikke, nej, lybækkerne solgte det forbudte liineburgersalt paa markederne i Aalborg, baade til pinse og Mikkelsdag, mens holstenerne smuglede skotsk salt ind i sække og sejlede med det langs den jyske kyst, hvor de »kolliderede« med fiskerne, »som da føre det i land og saaledes med fremmed salt opfylde landene«. Ikke desmindre fortsatte man fabrikationen, men udelukkende paa det nye værk, da det gamle maatte fjernes paa forlangende af Danneskjold, nu det skred mod dokkens fuldendelse. Man prøvede rigtignok at klare sig med op­ førelse af nogle mere m idlertidige Kothen, bygget af materialer fra de ned­ brud te huse paa det gamle værk. Men det var endnu langt fra, man havde givet op. Nej, man søgte tværtimod efter nye saltkilder paa Amager, ja, lod grave forsøgsskakter derude, alt under ledelse af den luneburgske saltdirektør, baron v. Beust, som endte med at overtage ledelsen af saltfremstillingen her i riget. En vis Johannes Lund skulle ogsaa prøve paa at finde salt paa Amager ved hjælp af en ønskekvist! Men begge dele mislykkedes. Han fandt nok ingenting, over­ hovedet, og de gravede skakter maatte kastes til igen. Saa skete der endelig i maj maaned det, som pegede i retning af, hvad enden ville blive. Man begyndte at afskedige folk fra værket. Man havde endda aldrig faaet beskæftiget saa mange som paatænkt. I 1738 havde man sparet mere end det halve af de pro jek terede lønningsudgifter, fordi der ikke var kommet saa mange i arbejde. Man afskedigede baade arbejdere og funktionærer og søgte tillige at forenkle administrationen. Bogholderen Nikolaj Basse blev det betroet at fore- staa inspektionen af værket i forstaaelse med von Beust, der nu var dansk salt­ d irek tør. Aaret stod i det hele i rationaliseringens og dermed sparebestræbel­ sernes tegn. Man opgav at kræve de sidste af Clausbergs 80.000 udbetalt og nøjedes med at laane 7000 for at imodegaa de allermest paatrængende fordringer.

94