gamleskibegamlehuse

hende nebst Mann und Toch ter at skaffe sig en smule fortjeneste. Nu vilde hun blot bede om at faa rejsen tilbage til det fjerne hjemland betalt. Hendes bøn­ skrift til kongen havde ganske vist faaet denne til at henstille, bun hk ud O o betalt ein kleines Reisegeld, som hun aabenbart ikke var tilfreds med. Nu gik man halvt irrite re t med til at betale hende endnu i o rigsdaler, m e n : widrigen- falls sie sich noch w eiter beschwehre und Uns m it ferneren Klagen iiberlåufft, kann man Ihr andeuten, das sie wiirde auff ein Schiff gefrachtet und nacb Hol­ land gescbicket w e rd e n ! Jamen, i saa tilfælde fik hun da sit ønske opfyldt, skulle man synes. Men tiltrods for den indskrænkede drift svulmede lagrene over alle græn­ ser. I den følgende november maaned var det klart, at i lobet af ko rt tid ville der ikke være plads i pakhusene, hvis fremstillingen fortsattes. Saa forsvandt den sidste halve snes saltkogere fra værket, og sammen med dem maalere og smede, vægter, tømmermand og arbejdsmænd. Tilbage blev foruden funk­ tionæ rerne kun po rtne ren og en »oppasser«. De, som blev sat paa po rten , fik en maaneds gage og løfte om at blive taget i betragtning, hvis værket a tte r skulle søge arbejdskraft. Ja, hvis . . . Man begyndte at sælge løs af det fremmede salt, som var i beholdning, og efter nytaar 1741 blev det endelig aabenbart, at die gåntzliche Aufbebung des Saltz-Wercks var, hvad majestætens vilje gik ud paa. Det var naturligvis Clausberg, som fortalte det til direktionen. Men der gik endnu mere end seks aar, inden denne helt kunne hore op med at beskæftige sig med værket! Der var paa det tidspunkt kastet om man saa maa sige over halvandet hundrede tusind gode, danske rigsdalere i det tilsyneladende bundløse væld. Og deraf var en femtedel kommet ind igen som betaling for det solgte salt. Nu var der en beholdning paa over 13.000 tønder raffineret salt paa selve værket, foruden godt 4000 tønder opmagasineret i de to kongeriger og h e r­ tugdømmerne, langt de fleste i de sidstnævnte, hvor der i 1737-38 til Eckern- fdhrde var leveret ikke m indre end 1392 tønder. Hertil kom saa, hvad der var paa lager af ubehandlet bojsalt. Og saa var der værket selv med byg­ ninger og inventar og grundejendomme. Som det viste sig desværre altsam­ men aktiver, som det var vanskeligt at faa pengene ind igen for. Selv de Rasmussiske huse kunne man ikke faa ordentlig solgt. Det var O o nemlig ikke blevet til noget med byttehandelen med marinen. Der havde rejst sig en almindelig og heftig modstand imod planen. Nok var man ikke forvænt dengang, men dette var alligevel bunden. De nye lejligheder ville blive rene huller, flere af dem saa smaa, at der ikke engang var plads til et sengested, paa­ stod kasernekommandanten, oberstløjtnant Thye, og der var allerede de arkeli- mestre, der truede med at søge lejlighed i byen, hellere end at lade sig ind­ logere paa den maade.

96