HaandværkerStiftelsen_1835-1935

1 0 0 Eet Forhold har særlig vakt Opmærksomhed hos den, der udarbejdede delte Jubilæumsskrift og derigen­ nem — for at sige det rent ud — fik Lejlighed til at kigge i Krogene ikke blot i støvede Arkiver, men ogsaa, hvor det gælder levende Menneskers Færd. Det er den store Hensynsfuldhed hos dem, der gennem Tiderne forestod denne Stiftelse. Allerede den ene Ting er betegnende, at Udtrykket »Stiftelsens Lemmer «, der var saa gængs i gamle Dage, overhovedet ikke forekommer i de ældre Protokoller, hvor man dog kunde vente at fmde det (nu til Dags er det jo banlyst). Der tales i Protokoller og Be­ retninger altid om Beboerne. Derimod er de gamle Dages Betegnelse for en Stiftelses Indvaanere benyttet i For­ hold til Haandværkerstiftelsen af »Holbergs Minde«, da dette Selskab omtalte en af sine Forestillinger til Fordel for Stiftelsens »Lemmer«. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at Udtrykket »trængende Haandværksmestre og deres Enker«, der benyttedes i Opraab om Stiftelsens Oprettelse, omgaaende veg Pladsen for »Haandværksme­ stre og deres Enker i trange Kaar.« Det var Udslag af en Finfølelse, som i og for sig var upaakrævet, da man jo dog ikke behøver at skamme sig ved at sidde selv nok saa smaat i det. Et Eksempel fra nyeste Tid er den Uvillie, der blandt Laugenes Repræsentanter rejste sig imod den nedarvede Ordning, at Beboerne ved Klokkeringning kald­ tes sammen til Udbetalingen af Legatpenge. Disse aver­ terende Slag paa Klokken var blot indført som et praktisk Arrangement, lil Underretning for Beboerne. Men den Tid