HaandværkerStiftelsen_1835-1935

10 Fæstningens Glacis. De havde heller ikke Raad til at tage tit i Skoven, og desuden savnede mange af dem vel Kræf­ ter til at komme saa langvejs bort. Til Gengæld havde de Udsigten til Volden, og »Philosophgangen« laa lige ilden for deres Dør. Filosofgangen, der strakte sig fra Vesterport ned til Langebro, kunde jo nok til Tider være lidt vanskelig at passere for gamle Mennesker. Der var hverken Cykler eller Biler som nu om Stunder, men mange Ridende rørte deres Heste paa denne Strækning, og en Gang imellem lød der Klage derover. Der var ogsaa en Grøft, som i Sommervarmen kunde stinke slemt. Alligevel var Filo­ sofgangen en yndet Promenade. Man var ikke forvænt med frisk Luft i det gamle Kongens København indenfor Voldene, og Filosofgangen bød i alt Fald paa en smuk og skyggefuld Linde-Allé. Der var særlig en »lun« Hygge over Strækningen fra Vesterport til Ny Kongensgades Hjørne, hvor Haandværkersti fteisen laa. Denne Lunhed øvede sin særlige Tiltrækning paa de Gamle. Men i Slut­ ningen af 1830’erne var der kun tre Bænke i hele Filosof- gangen, og da disse som oftest var optagne af Ammer og Børn, havde de gamle Mennesker, der var daarligt til Bens, gerne vanskeligt ved at finde et Sted, hvor de kunde hvile deres trætte Lemmer. I et af Tidens Blade finder man da ogsaa følgende Henvendelse: »De gamle i Stiftel­ sen for Haandværkere saavelsom de i Vartov bede yd- mygst høje Vedkommende om, at der maa hensættes nogle flere Bænke i Filosofgangen«. De fremkommer