HaandværkerStiftelsen_1835-1935

18 Sikkert mødtes i hver Købstad en Kreds af Borgere til Ære for den gamle Konge, men i Hovedstaden, hvor man havde »ham selv«, blev det i stærkere Grad en Folkets Fest. Haandværkerstiftelsens første Dag fik saaledes en glansfuld Baggrund, og det glædede Frederik den Sjette, at Haandværksmestrene havde udsendt deres Opraab paa hans Festdag. Han betænkte Stiftelsen med Gaver, og Aar efter Aar har man — saa vidt muligt — henlagt dens Generalforsamling til den 28. Januar. Vi véd intet om, hvorvidt ogsaa Stiftelsens Fædre, de ni Haandværksmestre, var samlede paa denne Dag for hundrede Aar siden. Men vi har Lov til at tro det, — Tanken om et saadant Samvær ligger jo nær. Maaske har de om Aftenen været samlet hos den af dem, der aaben- bart stod i Forgrunden og som skulde blive Haandværker- stiftelsens første Formand: Murermester Thomas Blom. Saa tænker vi os dem siddende sammen i hans Ejendom, Kronprinsessegade 36 (dengang Nr. 399), hvor han selv bor i Stueetagen. Af og til fanger de en Tone oppe fra anden Sal, hvor Komponisten Weyse, der er Lejer hos Blom, fantaserer ved Klaveret. De taler ivrigt sammen om det, der ligger dem saa meget paa Hjærte, uden at Selskabet dog derfor behøver at trække ud til »næste Dags Anbrud«. Men de gode Haandværkets Mænd tøm­ mer jo nok, som de sidder her tilsammen, et Par Glas paa Landsfaderens Vel og for det Foretagende, som de paa denne Dag har lagt Grunden til.

★