HaandværkerStiftelsen_1835-1935

2 2 Betydning for Stiftelsen. J. D. Qvist, der havde faaet Bogtrykkerbevilling i 1827, var fra 1832 Eneejer af det Bogtrykkeri, som i 1791 var blevet grundlagt af Niels Christensen. I 1862 antog Virksomheden Firmanavnet J. D. Qvist & Komp., og den bestaar stadig under dette Navn. Til de mest kendte af de ni Indbydere hørte Bager­ mester C. J. A. Scherfig, der efter Grundlæggelsen af Haand- værkerforeningen i 1840 blev Medlem af dennes første Bestyrelse. Fra 1841 til 1843 var han Formand for Haand- værkerforeningen. Den Plan, som Indbyderne havde fremsat, blev af tre Oldermænd gjort til Genstand for Kritik i A. P. Liunges »Kjøbenhavnsposten«, et Blad, der viste Haandværker- spørgsmaal megen Interesse. Den mest kendte af de tre Opponenter var Urmagerlaugets Oldermand Henrik Kylil. Han var en Mand, der nød en ikke ringe Anseelse ved sit Initiativ og sin Dygtighed. I 1835 var han med til at stifte Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug, og tre Aar senere var han Medstifter af Industriforeningen. Per­ sonlig havde han indmeldt 100 af de 539 Medlemmer, som Industriforeningen talte ved sin Start. Senere var han gennem mange Aar Medlem af Borgerrepræsentationen og en Tid lang Formand for Tivolis Bestyrelse. Urmager Kyhl ejede et mekanisk Snilde, som ikke blot gjorde sig gældende indenfor hans Fag. En af ham konstrueret Bellektorlygte blev saaledes prisbelønnet af Magistraten. Gennem en Menneskealder benyttedes den som Gadelygte i København, og den vandt ogsaa Indpas i Udlandet.