HaandværkerStiftelsen_1835-1935

32 af den hele Ejendom. De forskellige Laug erholder Skøder paa Boligerne »mod Forskrivning fra vedkommende Oldermænd og Bisiddere for de Bidrag, som Laugene have at erlægge.« De fem Lejligheder, som Bestyrelsen disponerer over, kan den paa de sædvanlige Betingelser overlade til et hvilketsomhelst Laug eller til private Velgørere paa en Persons Livstid, men ogsaa her gælder den Regel, at Beboerne skal være kvalificerede Haandværkere eller Haandværker-Enker. Denne godt indrettede Haandværkerstiftelse har aaben- bart vakt megen Opmærksomhed. Dens Opførelse var en Begivenhed. Derom vidner den Beredvillighed, hvormed Dagbladene aabnede deres Spalter for de mange Indlæg. Da den stod færdig, beskæftigede ogsaa Ugepressen sig med den. Ved Midten af Marts 1837 bringer »Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere« en Beskrivelse af Huset og dets Tilblivelse. Den er lidt tung at komme igennem, saa snørklet som Sproget er, men den maa siges at være ganske instruktiv, og den har desuden sin Værdi som samtidig Skildring. Her gengives den første Tredjedel af den anerkendende Artikel i »Nyt Magazin«. »I disse Dage have vistnok Flere besøgt den paa Hjørnet af Philosophgangen og Nykongensgade opførte Bygning, bestemt til Bolig for gamle Haandværksmestre og deres Enker, og ej uden særdeles Tilfredshed seet, hvorledes hensigtsmæssigen er sørget for Borgere, der

Made with