HaandværkerStiftelsen_1835-1935

52 To Engles Røst til A lderdommen toner: Det lyse Haab, den rene Kjærlighed; Det Haab, som stod for os i Ungdomshaven Og fulgte trofast os: vort Haab til Gud Og Brødres Hjerter — engang tyst ved Graven Slaar Kærligheden Andagtsvingen ud. See, — derfor virker jeg saa glad og gjerne For Bygningen, som staar ved Volden hist; Jeg ønsked saa, at tænde Haabets Stjerne Og skabe Blade paa den nøgne Qvist; Ved Eders Trøst, ved Hjelpen, som I yde Skal mangen bitter Taare standses der; De kjære Gamles Hjerter vil sig fryde, Og Eder — lønner Gud i Aftenskjær. Thi lad mig da af trofast Hjerte bringe Den Tak, som ydes bør den Armes Ven! Vor Vej adskilles, — dog skal Toner klinge Om hver en Stund, der svandt ved Veldaad hen ; Og hver, som stræhte Trøstens Gud at ligne, Han slynged friske Roser 0111 sin Lok. — Hav Tak, I Brave! Himlen Eder signe, Tak! — Tak, Du kjære danske Broderflok !

Garbrecht. Grosserer Garbrecht var i mange Maader Haandværker- stiftelsen en god Ven. En Tid lang skænkede han aarlig et Beløb til Indkøb af Brændsel til de Gamle. Overhovedet indgik der mange »milde Gaver« i disse første Aar, da det kunde være vanskeligt for Direktionen at faa løst Spørgsmaalet om Pengehjælp til Beboerne. Denne Velvillie overfor de Gamle gav sig helt rørende