HaandværkerStiftelsen_1835-1935

58 eller hans Færd. Han anfører det ogsaa som farligt, at en og samme Person er Inspektør og Handelsmand. Det kan let føre til, at Inspektøren og hans Kone indstiller sig forskelligt overfor Beboerne, alt efter som disse handler i Stiftelsens Høkerforretning eller køber deres Fornøden­ heder andetsteds. Indsenderen føler sig iøvrigt overbevist om, at den eksisterende Bestyrelse nøje vil vaage over Stiftelsens og de Gamles Tarv, »men vi ere alle dødelige«, og For­ holdene kan jo blive forrykkede. Efter nogle Maaneders Forløb overdrog Bestyrelsen en Haandværksmesier Tilsynet med Stiftelsen, men det varede en rum Tid, inden der skete nogen Forandring med Hensyn til Høkerforretningen, der sikkert var op­ rettet som en Bekvemmelighed for de Gamle. Endnu i 1868, da Tilsynsmanden anmodede om Fritagelse for at drive Høkerhandelen i Stiftelsen, svarede Bestyrelsen, at hermed maatte det forblive som hidtil. Man maa lade Ugebladet »Polilivennen«, at det i disse første Aar ofrer Haandværkerstiftelsen megen Opmærk­ somhed. I August 1839 offentliggør »Politivennen« hele det Reglement, der var indført for Beboerne i Stiftelsen. Til Indledning har vedkommende Indsender, der næppe er uden Forbindelse med Bestyrelsen, skrevet nogle Linjer: »Da der ofte høres ufordeelagtige Meninger om de Forpligtelser, der formenes at være paalagte de i Stif­ telsen for gamle Haandværksmestere Optagne, troer Ind­ senderen, det vil være behageligt for Mange, især for