HaandværkerStiftelsen_1835-1935

66 Beboere var i 1853 ti mod fire i 1850, fem i 185 1, seks i 1852 og tre i 1854. Heraf kan man dog ikke drage nogen sikker Slutning om, at Koleraen krævede Ofre i Haand- værkerstiftelsen. Beboerne levede under gode Forhold indenfor Murene, men den dybe og brede Grøft i Filosof­ gangen var ganske vist særlig sundhedsfarlig i disse Somre. Den optog Afløbet fra talrige Kostalde og udbredte en slem Stank. Naar Beboerne ved Filosofgangen rigtig ind­ trængende ansøgte om at faa Grøften overdækket, lod Magistraten den oprense. Videre blev der ikke foretaget. I et Andragende fra 1852 paapeges det, at der »i denne Gade hersker forholdsvis megen Sygelighed, uagtet den i Følge sin Beliggenhed ved en Udkant og i Nærheden af Stranden maatte være en af de sundeste i Byen.« Det skulde jo heller ikke hjælpe paa Forholdene, at der om Aftenen fra en Del af Husene blev kastet Uhumskheder i den aabne Grøft. Aaret efter Kolera-Epidemien kom Beboerne ved Filosofgangen atter til Magistraten, denne Gang med en Erklæring fra en saa bekendt Læge som Professor Fenger, der udtalte, at den aabne Kloak navnlig havde medvirket til Udbrudet af en Tyfus-Epidemi, under hvilken mange af Kvarterets Beboere var blevet angrebet i den sidste Maaned. Saa blev Grøften endelig dækket til. Haandværkerstifteisen slap godt over Koleratiden, men endnu længe efter Epidemien havde den i sin Nærhed en mindre hyggelig Erindring om den frygtelige Sommer. I 1839 var der i Gyldenløves Bastion ved Vestervold blevet opført et Gymnastikhus for Eleverne fra Kommuneskoler