591976699

forunderlig Følelse af at være den første, der satte sine Fødder paa denne Jord. Der var Naturskøn? heder her, som man nu skal helt ud til Bøllemosen for at finde Mage til. Efter at Ingeniørerne havde taget Glaciset i Besid? delse, beholdt dog Artilleriet Retten til at benytte Spitsbergens Lynette mellem Østbanegade og Kri? stianiagade; men i April 1884 fik Ingeniørerne ogsaa denne overladt til Øvelsesplads for Mine? sprængninger, medens Artilleriet fik anvist Møens Kontregarde paa Smedelinien.323 *) Ingeniørerne lod sig imidlertid ikke nøjes hermed; Aaret efter tog de yderligere et i Færøs Reduit i 1884—1885 til de? res Rekrutter opført Barakkeetablissement i Besid? delse . 3 ’4) Færø laa nærmest ved Strandpromenaden —Drejeskiven til Østbanegaardens Lokomotivre? misse er anlagt lige i dens Grav —og var delvis om? givet af gamle mosgroede Murstensmure, saaledes som man endnu i vore Dage kan se dem i Kron? borgs Udenværker. Det skal her kun nævnes, at den svenske Gustafs Kirke efter 1908har rejst sig paa den saakaldte Grøn? lands Bastion, der dog, som anført, ikke hørte ind under Kastellets, men under selve Byens Uden? værker. Da det i 1853 blev bestemt, at Norgesporten ogsaa om Natten skulde staa aaben for Fodgængere, rej? ste der sig samtidig det Spørgsmaal, som sikkert vil forbavse Nutiden: Hvorledes man nu skulde finde denne Norgesport om Natten; thi, hvor underligt det end lyder, hele denne Del af Fæstningsterræ? net henlaa om Natten i et absolut Mørke. Dette vil forstaas noget bedre, naar man erfarer, at selve Ka? 323) Love og Bestemmelser, som angaa Hæren. 1884. 22. 324) Kundg. f. Hæren Nr. 34,1885. 7.—Love og Bestemmelser, som angaa Hæren. 1885.15.