591976699

A f det foregaaende ses det jo endog, at en Ge* sandts Afrejse kunde give Anledning til Salutering, og det kan derfor næppe undre, at ogsaa Hærens og Flaadens Sejre over Landets Fjender for hver Gang blev beseglet med en dundrende Glædes* Salut ud over By og Land, saaledes f. Eks. efter Niels Juels Sejr i Kogebugt den l.Jun i 1677 og ved flere andre lignende Lejligheder. Naar en af Landets Stormænd blev sænket i sin Grav eller blev ført til sit sidste Hvilested, blev der skudt Sørgesalut, hvilket f. Eks. var Tilfældet, da Fr. Ahlefeldt i Januar Maaned 1672 var død, og hans Lig tilsøs skulde føres til Ekernførde, ved hvilken Lejlighed der fra Kastellets Volde blev af* givet en Sørgesalut paa 27 Skud.91’) Som en ganske tiltalende Skik skal det anføres, , at der fra Aaret 1671 i en lang Aarrække hver Nytaarsmorgen blev afgivet en Salut paa 27 Skud fra Byens Volde som en Velkomsthilsen til det nye Aar. Ogsaa i denne Salut deltog Kastellet, hvorfra der dog kun blev afgivet 6 Skud.100) Der var dog den Mærkelighed ved Datidens Salutafgivelse, at den, hvor utroligt det end forekommer os, næsten altid blev foretagen med skarpt. A f Regnskaberne fremgaar det nemlig, at et Antal Kanoner nu og da ved saadanne Lejligheder er bleven affyret med Kugler, fordi disse havde sat sig fast i Kanonen. Det hedder saaledes f. Eks. den 17. Oktober 1671: Fyret ved Kongens Broders Indkørsel udi Kastel* let, 18 Kugler af 18 Kanoner og Kartover, og den 1. Januar 1673: Fyret Nytaarsmorgen med 6 skarpe Skud å 12 Pund, og fremdeles den 25. Marts 1675: Fyret for vor Naade Dronningen, der hun blev9 99) Bobé. Slægten Ahlefeldts Hist. II. 125. 100) Meidell. Militarismen i Danm. 60.