GamleMinderFrederiksbergVesterbro

9 5 iTiaiui SBortn, meb fjnern (jan nol Ijanbe Ijant noget gittcri. ©to! SCojen, ber nar forbaufet oncr, at iJiogen turbe none at gjøre fig tpftig oner fjam, fnarebe iffe blot neb at tabe „(Sof* farens" attføarbaoenbe fKebacteur inbf'albe for $orligelfe8commigfionen, men ogfaa neb at ub* gine et eget © frift, fom bien folgt for 6 © fil* ling 1)00 „forffjelligeUrtefræmmere". ©ettenar 3$anb paa „(SorfarenS' 3)iølie, og iBlof ©øjecn bien en ftaaenbe Slrtifel i flabet, pnoraf atter fulgte, at benue fnarebe meb et © frift, fjnis Sone og© til fremgaaer af bets Sftotto, ber løb faa* lebeé: „©et, fom er fanbfpuligt, ffeer ofte iffe; men ©et, fom er ufanbfynligt, ffeer tibt! ©erimob lære alle Sibetg Erfaringer o$, at friginne Srælleé ©furfe, Sapfe og finner ere be meeft tøileføfe og uforffammebe, forbi be frtjgte for, at man ffat glemme, at ben grie albrig er frcef. ^ ©ereS lognfulbe ffriftlige Uforffammetljeber renbfeb imibtertib ijuerfen af be©tore, eller af be©maac. 2lf begørfte gjenbrineS be iffe, enten forbi 33ær* bigljeb, etter Sib, ei tiltaber bet; af be ©ibftc iffe, enten forbi be ei fjenbe, eller ei forntaae, at befoare ffriftlige gornærmetfer. Hun 9JM* temftanb§*90ianben, fom fan bet, ffølber, ei blot fig fetn, men ifær fit gæbrelanb, fa : Sftenneffe* Ijeben, at tugte Uforffammetljeb, famt ogfaa, for iffe at f)i)lbe Ørbfproget: „£)oo tier, ©en fam* famtpffer." DJlan glemme albrig: SDiaabe i 2ltt! (»Sit modus in rebus!«)“ — Dg til bettc 2J2otto fnarebe fulbftænbigt felnc ’Pjecen, ber ligefom ben foregaaenbe folgteS for 6fjf)o3 for* ffjeltige Urtefræmmcre. En faaban Sabning ©ronljcbcr er fjelbent bienen afleneret fra ^3reS*