GamleMinderFrederiksbergVesterbro

fen, fom ben, ber finbeS famiet i bette Snblæg; ffetbent ere ©roopeber bleone itbfXt)ngebe paa en faa tung 93faabe og i et faa feitet ©prog, fom bet i)er oar ©ilfælbet. „Sorfaren", fom i)eri futbftænbigt ftt Satteren paa fin ©ibe og bet faa meget mere, fom ben jo »irfelig ogfaa paobe meget let oeb at træffe &'rog meb ben gamle 2)tanb, ber fpnteb fulbftcenbig beéorienteret om fin egen 33eti)bning, foer fjeUer iffe meb Sempe. S3laubt Slnbet pebber bet i en Slrtifel: „©et er et fpen* fpn, oi bør tage tit ©em, borebare fpr, S3lof ©open: ©e er en gammel SØianb, en faaregam* mel Sftaitb, bet er næften befpuberiigf, at "De er bleoen faa gammel, poi£ man iffe fan for* flare bet af et banff ©rbfproa. ©e fjar altfaa iffe ©ib til at ffjænbeé, ©e maa berebe ©em paa ben nnnbgaaetige ©øb, ©e maa forfone ©em meb SBerben. 2)2en »il ©e nu flet iffe tænfe paa at gioe SSerbeu ben 93ibenffabSmanbb* ©itel tilbage, fom ©e par fat ©em i Skfibbetjc af?" — ©ette oar tiloiøfe oittigt, men bet oar ffaanfclstøft, og ntoiolfomt par bet berebt ben gamle 9J?anb en ooerorbenttig SSrgrelfe. ©iben ben ©ib pørte man, faaoibt jeg minbeé, pelter Csntct til pant, og panS ©ob fire Siar efter gif ubemærfet pen, iffe blot forbi ben inbtraf i bc ©age, ba bet fleSoigpotfteenffe Opror ubbrøb, og Opmærffompeben faalebeg oar fceftet til be al* oorligfte SSegioenpeber, men ogfaa, forbi man alf længe forinbeit oar fommen til ben (Srfjenbelfe, at S lof ©ø£en§ jRenommcc fom ©fribent og ^]3ole* mifer oar bpgget paa eienbommelige ©ilftanbc og færegue gornbfætninger, meb p»i3 ©ilintet* gjørelfe bette fRenommee ogfaa maatte oplofe fig 96