KøbenhavnsKirkesag_1926-29

105

uventet den store Arbejdskonflikt, som bevirkede, at vi maatte holde os ret passive i Tiden derefter. Et nyt Frem ­ stød — hvor Gudstjenesten ved Stiftsprovst Ussing og P a ­ stor Skovgaard-Petersen i Domkirken var Hovedbegiven hederne — blev derfor paabegyndt i September. Samtidig kom imidlertid det voldsomme Angreb paa Kirkesagen, og da det var stilnet af, viste det sig, at Kirkeministeren nu ønskede saa væsentlige Ændringer i Kirkefondets afgørende Forhold, at vi var enige om, at der maatte være Klarhed over disse Spørgsmaal, inden vi kunde gaa videre i Ar­ bejdet, saa vi foreløbig blev staaende ved de ca. 450,000 Kr., vi havde faaet tegnet. Forhand lingern e m ed M in isteriet. — Ministe­ ren ønskede blandt and e t' at Kirkefondet skulde opgive Ejendomsretten og sin halve Brugsret til de Kirker, der allerede ligger der. Forholdet er jo det, at P ræ stern e ved K irk efond ets K ir­ k er væ lges som alle andre S teder, altsaa a f M enigheds- raadene. Men da man derved kan risikere at faa Præster, som ikke kan samarbejde med den Menighed, der findes ved Kirken, har Kirkefondet faaet Ret til, at dets Menig­ heder naar det maatte anses for fornødent, kan ansætte og lønne en Præst, som saa har halv Brugsret til Kirken. Da Mindretallet i Forvejen efter Loven har Ret til, at der skal tages Hensyn til det, hvor der er to Præster ved sam­ me Kirke, skulde det ikke synes urimeligt, at Kirkefondet, til Vederlag for at stille sine Kirker til Folkekirkens Dis­ position, har forbeholdt sig og faaet anerkendt en Ord­ ning, som i Praksis vil give det en lignende Ret, som Min­ dretallet ogsaa ellers har. Den historiske Udvikling peger i samme Retning, thi da Kirkesagen i sin Tid rejstes, blev Planen om offentligt Tilskud til nye Kirker slaaet ned med stor Kraft af Sagens Modstandere, idet man sagde: »Lad dem bygge Kirker, som ønsker dem.« Naar vi saa i en Menneskealder har fulgt dette Raad, synes vi, at det er ejendommeligt, naar nu de samme kommer og vil have dis­ se Kirker udleverede uden noget Forbehold. Dertil kom­ mer, at Forudsætningen for de Gaver, der har muliggjort disse Kirker, i saa høj Grad netop har været, at Kirkefondets Kirker var Menighedens Ejendom. Derfor mødtes Ministeriets Krav ogsaa med et bestemt og eenstemmigt Afslag fra Kirkefondets Bestyrelse i Ok­ tober i Aar. Og da denne er en meget stor Repræsentation — ca. 135 Medlemmer — for Menigheden ud over Landet og Kirkefondets egne Menigheder, viser dette Svar tydeligt en klar Vilje til ikke at vige. 3.

Made with