KøbenhavnsKirkesag_1926-29

120 idet man saa vil opføre Menighedslokalerne og indvie det største af disse til Kirke. I K ingos Sogn venter man i de nærmeste Maaneder at kunne paabegynde Opførelsen af et Menighedshus, da K ir­ kens Menighedslokaler er for smaa. I Jesu skirken s Sogn i Valby er man i fuld Gang med Forberedelserne til en ny Kirke i Kvarteret ved Trekroners­ gade; man vil bygge Menighedslokalerne først og foreløbig tage dem i Brug. Men de mange Opgaver stiller paa forskellig Maade de­ res Krav til Kirkefondets Kasse. Og dens Stilling er ikke god, idet vi gik ud af Aaret med et Underskud paa 48,000 Kroner. Det er da med stor Spænding, at vi ser hen til Store Bededag, hvor den aarlige Ofring til Kirkesagen finder Sted. Denne Kollekt er Kirkesagens største Indtægtskilde. Vil Me­ nigheden i By og paa Land ogsaa i Aar trods Pengeknap­ hed og økonomisk T ryk give os, hvad vi behøver for at føre den store Sag frem? Det er det store Spørgsmaal. Vi fik i Fjor godt 80,000 Kroner. Det var en T ilbage­ gang paa ca. 7000 Kroner fra 1925. Maa denne Tilbage­ gang i Aar blive afløst af en ny Fremgang? Det er vor Bøn til alle Kirkesagens Venner. Vi haaber, at Svaret paa denne Bøn maa blive bekræftende. Vi har ned gennem Aarene haft saa mange Beviser paa, at Kirkesagen har en stor Plads i den danske Menigheds Kærlighed. Vi takker for denne Kærlighed og Tillid. Og vi tror, at vi ogsaa paa denne Store Bededag skal faa ny Erfaring om, at Kirkesagen ikke er glemt, men at den bedende og ofrende Menighed vil give den alt, hvad den behøver. Charles N ielsen. Hvad vi venter, at vor nye Kirke kommer ti! at betyde for Arbejdet i vort Sogn. Det er med megen Glæde, vi ser hen til Eftersommeren, da vor Arkitekt, Hr. Fr. Kiørbo har lovet, at Taksigelseskirken til den Tid vil staa færdig til Indvielse. Og det er ikke under­ ligt, at vi glæder os, da det at flytte ind i vor nye Kirke kan faa stor Betydning for baade Sogn og Menighed. Vi vil faa mange flere Forbindelser mellem Kirke og Sogn, idet de, som nu søger udensogns til andre Kirker, lettere vil finde ind i deres egen. Nogle synes nemlig, at » T ræ k irk en « er for fattig, og vil ikke have deres Børn konfirmeret i et saadant »P enalhu s« eller slig en »S tald«, mens andre ikke er tilfredse med at høre et Harmonium, men vil have et