KøbenhavnsKirkesag_1926-29

1 2 2

som vi helst vilde og skulde. Ja, nogle Gange maa vi endog søge ud til fremmede med vore Fester, naar vi skal feste for særlig mange, f. Eks. for Søndagsskolebørnenes For­ ældre, eller ved Julefester o. lign. Men værre er det, naar vi maa aflyse dette eller hint Møde i Sakristiet, fordi Kirken, som støder op til Sakristiet, skal bruges (f. Eks. ved Fredags­ altergang). Dog værst bliver det ved Tanken paa alt det Ar­ bejde, vi maa lade ligge. I Vinter har vi saaledes desværre maattet opgive at gøre noget for de arbejdsløse; end ikke en Varmestue har vi kunnet holde til dem. Det er noget af det, som føles i et Sogn, hvor Arbejdsløsheden sætter sit Præg paa mange Hjem. Og saa meget andet, der maa blive ved Tanker, Tale og Længsel, saasom f. Eks. en »Barnestue«, hvor Forældre trygt kunde sende deres Børn hen Søndag Eftermiddag, mens de selv gik op i Kirken, og en lille Settlements-Klub, hvor vor sociale Kreds kunde faa Lov at udfolde sin opsparede Energi; og meget andet lignende, saa meget, som i Aarenes Løb saaledes er blevet skrinlagt. Det var ikke realisabelt af Mangel paa Plads. Det var ikke Menigheden, der sov eller forsømte og saaledes forskyldt blev til Forargelse. Nej, det var under Smerte, den saa de aabne Døre lukke sig. Ja, den nye Kirke og de nye Menighedslokaler kan komme til at betyde overmaade meget for baade Sogn og Sognearbejde. Det kan komme til at betyde: Flere Men­ nesker i Tale, flere nye Opgaver, mere nyt Arbejdsmod, flere nye Glæder og megen ny Taksigelse. A rne B iering-S øren sen. Naar Frederiksholms Kirkebarak takket være mange Venners trofaste Kærlighed nu forhaabentlig inden saa længe skal afløses af en anden Kirkebygning, saa hører der ikke saa grumme megen Fantasi til at forstaa, at en saadan Fo r­ andring vil betyde et Plus for Arbejdet i Frederiksholms Sogn. Den lille, snart niaarige Barak har jo ikke givet Be­ boerne herude særligt høje Tanker 0111 Kirkens Stilling i Øjeblikket. Det er ikke smigrende Udtalelser, der er faldet i Aarenes Løb. Naar Folk gik forbi, blev det ofte disku­ teret, hvad den mærkelige Bygning dog kunde være. Der blev foreslaaet saadan noget som en Stald eller et Folke- køkken. — En Mor, som aabenbart var lidt mere orienteret, pegede ind paa Bygningen og sagde til sine smaa Børn: »Der ligger Frederiksholms Domkirke:« — Og i daglig Tale var den ofte benævnt kort og godt som »Skuret«. — Fandt Mennesker saa indenfor, blev de næsten altid forbavsede