KøbenhavnsKirkesag_1926-29

124

at de unge og særlig deres Ledere nu gaa i og længes stærkt imod andre Lokaler. De unge Piger gaar og drømmer om en Dagligstue, som de selv skal montere og gøre rigtig »hjemme-hyggelig« for hver ung Pige, de kan faa halet derop. — Naar saa dertil kommer en Drengesal og en Stue for de unge Mænd, saa er der her noget godf at se hen til og fo rv en te .------- Men den største F orven tn in g , vi har, er dog d enn e, at den n g e K irk ebygn in g maa g ive Plads fo r Guds Aand og dens Gerning i H jertern e. A t den Dag kan k om m e foi A lvor, at Vcekkelsens Aand og L ivets Aand fo r A lvor maa faa Magt ov er S indene h erude. D et er vor B øn, og det er vor Længsel. Gud give, det maa ske. Allerede nu betyder vor ny Kirke, medens den er i Færd med at rejse sig, meget for Guds Riges Arbejde i vort Sogn. Vi har igennem nogle Aar lidt af en hel Del Kritik, fordi det ikke blev til noget med Kirken, skønt der var samlet ind i saa mange Aar. Nu da den rejsei sig, ei al Kritik forstummet. Kirken er ualmindelig populær, og utallige er de glade og fornøjede Udtalelser, vi hø­ rer om, hvor stor en Pryd den vil blive tor Valby. Mere endnu bider vi Mærke i de mange Udtalelser om, at »vi« nu maa se at faa »vor« Kirke færdig og gældfri. Naar man har vidst, hvor fjernt og ligegyldigt Befolkningens over­ vældende Flertal har staaet Kirkebyggeri blot for ganske faa Aar siden, er man meget taknemmelig mod Gud for det lille Ord »vi« og »vor«. Naar den er færdig, betyder det derfor uhørte Chancer for os. Vi har herude i det sidste Aar faaet Lov til at opleve et stærkt stigende Kirkebesøg til Trods for, at vi hele dette Aar er henvist til Kokolithkirken, som ligger i søndre Di­ strikt og derfor meget ubekvemt for den største Del af Sognet, nordre Distrikt, hvorfra adskillige, som før kom i Timotheuskirken, nu søger andetsteds hen — jeg havde nær sagt heldigvis, thi i Øjeblikket kan vi ikke have flere i vor Kirke, naar vi nogenlunde skal kunne røre os. Vi véd, at mange, mange Mennesker herude venter med Længsel paa, at Kirken bliver færdig, og glæder sig til at komme i den, vel at mærke ogsaa Folk, som vi nu aldrig ser. Mange her holder ikke af en saa lille Kirke, som vi har, dels af ydre Grunde — gamle Folk kan ikke finde sig i den knebne Plads og den daarlige Luft, og mange ringeagter et tarveligt Gudshus — dels fordi en lille Kirke, hvor man øjeblikkelig bliver opdaget og i Almindelighed taget under Armene, ikke er et Sted for Nikodemussjæle.