KøbenhavnsKirkesag_1926-29

125

Timotheuskirken.

Men hvor trænger vi saa overfor disse Chancer til stor aandelig Kraft, for at disse mange Mennesker, som vi véd endnu engang vil forsøge, om den gamle Kirke dog skulde have det til dem, som de dunkelt længes efter, ikke maa lede forgæves, men virkelig kunne finde ikke en Bygning af døde Sten, men en levende Frelser som Hoved for en levende Menighed! Men ogsaa for det egentlige Menigheds­ arbejde forventer vi uendelig bedre Kaar. Vore Menigheds- lokaler er saa smaa, og vi er i den Grad paa Grænsen af vor Ydeevne med de Rammer, vi har, at vi godt kan sige, at vi ikke kommer videre, før disse Rammer er udvidede. Hvad de større Pladsforhold vil betyde for Søndagsskole, Ungdomsarbejde, Samfundsmøder, Blaa Kors, Møder for gamle, de mange særlige Møder, for ikke at tale om Fe­ sterne, er ikke til at maale og vil ikke kunne forstaas al andre end dem, der kender vore Forhold. Nye Opgaver, som vi hidtil har maattet lade ligge, melder sig nu. Det er Vaartid herude. Noget stort er ved at ske. Vi bøjer os ydmygt i Tak til Gud for hans store Naade med Bøn om, at han vil fylde os med sin Aand og Kraft, og vi forventer store Ting af Herren. Kr. Jensen.