KøbenhavnsKirkesag_1926-29

146

Søndag den 25. September naaede vi frem til at indvie Taksigelseskivken ude i Aldersro Sogn. I Kirkens lyse og festlige Rum samledes en stor Skare af Kirkesagens Venner og af Menigheden paa Stedet, Forret? ningsudvalgets Medlemmer med Professor H. Westergaard i Spidsen, Kirkeminister Bruun?Rasmussen og Departements? chef Holbøll, Indsamlingens Kasserer, Grosserer Barfod, Kir? kens Arkitekt Fr. Kiørboe o. m. a. Lidt før 10 kom Deres Majestæter Kongen og Dronningen, Deres kgl. Højheder Kronprinsen, Prinserne Knud og Gustav og Prinsesse Thyra. Umiddelbart derefter skred Præsteprocessionen med Biskop Ostenfeld og Overpræsident Jensen i Spidsen op til Kirkens Kor, hvorefter Gudstjenesten tog sin Begyndelse. Indgangsbønnen blev bedt af Pastor Brasen. Efter Ind? gangssalmen holdt Biskop Ostenfeld nedenstaaende Tale fra Alteret. „Siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Her? res Jesu Kristi N avn“ — Efeserbrev Kap. 5, V . 20. Denne Kirke, som vi i Dag indvier, at den skal være et Guds Hus og en Menigheds Hjem, bærer Navnet Taksigel? sesk'rken. Da Danmark havde oplevet den store Lykke at blive holdt udenfor Krigen og dens Elendighed, og havde uden Sværdslag naaet at faa det danske Sønderjylland til? bage, opstod der i nogle Mænds Sind den Tanke, at man bur? de give sin Taknemlighed et synligt Udtryk, og at der blandt de Kirker, som rejstes, ogsaa skulde være en, som bar Nav? net: Taksigelseskirken. Den skulde ved sin Eksistens og sit Navn være en Paamindelse om ikke at glemme, at „al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge“. Saa ligger det da nær, at vi paa Indvielsesdagen samler vort Sind til Taksigelse, og det er jo det, som Apostlen Paulus vil lede os til, naar han skriver: Siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn. A t sige Tak kan være en ren yd re H øflighedsakt, hvor? ved et Menneske af finder sig med et andet, som har været god imod ham eller gjort det en Tjeneste. Men en Tak af den A rt overfor Gud er værdiløs eller rettere en Karrikatur, thi Gud er ikke Formaliteternes Gud, men han er Aand og kun saadanne tilbeder ham, der tilbeder i Aand og Sandhed. Men hvorfor skal vi da sige Tak? Har det noget Værd i vort Menneskeliv? Jeg vil sige tre Ting om det at takke. Naar jeg takker, saa erkender jeg derved, at det, som jeg har opnaaet og som gør mig glad, ikke skyldes mig selv og min egen Dygtighed, men det sk yld es ham, som je g takker. Det gælder i Forhol? det til Mennesker og det gælder i Forholdet overfor Gud.