KøbenhavnsKirkesag_1926-29

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Nr. 15.

Januar.

1928.

Øjeblikkets Spørgsmaal. En Nytaarsbetragtning.

Eet er i hvert Fald sikkert med Hensyn til Kirkesagens Stilling i Øjeblikket: Idyllens Tid er forbi. Og det er næppe nogen Ulykke; de idylliske Tider og Grotider falder i Reglen ikke ret længe sammen i Guds Rige. Hvor der for faa Aar siden sjmtes at være Enigbed næsten over hele Linjen, der er nu Bevægelse, mange Steder aabne Spørgsmaal — og En­ den er vel ikke endda. 1. Kirkesagen og Kirkens Demokratisering. J— Uroen om Kirkesagen stammer tilsyneladende fra Efteraaret 1925, da Kirkeminister Dahl begyndte sit Forsøg paa at faa Kirkefon­ dets Arbejde lagt om efter en ny Linje. Det endte som bekendt med den direkte Forespørgsel til Kirkefondet, om det kunde tænke sig at opgive sin Ejendomsret til Kirkerne og ligeledes opgive at forbeholde sig den halve Brugsret, hvilke Spørgs­ maal i 1926 blev mødt med et enstemmigt Nej fra Bestyrelsen. Aaret efter kom der et nyt Ministerium — og nye Menigheds- raad. Samtidig med at Minister Dahl gik af, fik Menigheds- raadet i Aldersro Sogn saaledes et af en politisk Liste frem- gaaet Flertal af hans Partifæller, som indenfor deres Omraade fortsatte hans Arbejde. Spørgsmaalet om den halve Brugsret kom igen, kun rent formelt i ændret Skikkelse, idet den social­ demokratiske Gruppe indenfor Menighedsraadet ønskede, at denne Brugsret kun skulde træde i Kraft, naar to Trediedele af det paagældende Menighedsraad og to Trediedele af Kir­ kefondets Bestyrelse var enige derom. Det sidste kunde Kir­ kefondets Bstyrelse gaa med til, om end ikke enstemmigt, det første vilde gøre det hele illusorisk og blev besvaret med et klart Nej. Fuldstændig uden Sangbund indenfor Bestyrelsen var disse Ønsker imidlertid ikke. I en saa stor Kreds, ca. 135 Med­ lemmer, vil der naturligvis altid være afvigende Meninger. Saadanne var ogsaa kommet frem tidligere og blev selvfølge­ lig nu animerede ved Anledningen udefra. Men hverken tid