KøbenhavnsKirkesag_1926-29

162 ligere eller nu var der tilsyneladende mere end en Tendens i den Retning; det viste sig da ogsaa ved Afstemningerne, at ingen stemte imod det afvisende Svar. Hele denne Udvikling er et naturligt Led i den fremskri­ dende Demokratisering af Kirken. Denne Udvikling begyndte at tage fast Form lige efter Aarhundredskiftet, da vi fik Me- nighedsraadene. Lovforslaget herom bragte stærk Uro i Kir­ kesagen, en Uro, som imidlertid lagde sig, da vi i 1907 fik den siden gældende Ordning, som Minister Dahl ønskede ændret. Det, der skete i 1907, var, at Kirkefondet fik en ny Front . Der er altid en skjult Modsætning mellem den irregulære Fri­ villighed og den officielle Kirke. Har den officielle Styrelse sit Tyngdepunkt i Bureaukratiet, maa Frivilligheden have Front til den Side; ligger det i Demokratiet, vender Fronten den Vej. Det var imidlertid foreløbigt en skjult Front. Thi medens Menighedsraadsloven straks kom til at betyde en Demokra­ tisering af Kirken ud over Landet — hvor de senere Begiven­ heder vel i Reglen kun i ringe Grad har svaret til den Frygt, hvormed Loven blev modtaget — saa kom det i København for saa vidt til at betyde en øget Indflydelse for den vaagne Del af Menigheden, som kun faa udenfor det faste Kirkefolk meldte sig til de kirkelige Valglister. Da Menighedsraadene imidlertid med Kirkelovene af 1922 fik en øget Indflydelse paa Kirkens økonomiske Forhold, var dermed givet, at der nu kunde være en større Interesse i at gøre Brug af Valgretten. Vi ser derfor ogsaa nu en tilsvarende Demokratisering be­ gynde i København. Og hvordan end Forholdene bliver, selv om det hele vil kunne forløbe i al Venskabelighed, er det givet, at Frontstillingen ikke mere kan være skjult som tidligere. Og selvfølgelig kunde den kun blive skjult til en Tid. Den Stilling, vi hidtil har haft, var i Virkeligheden uholdbar. Vi har kun haft, og vi har kun de rolige Kaar, saa længe De­ mokratiet ikke gør Brug af sin Magt — altsaa har denne Stil­ ling i Virkeligheden kun eksisteret af Demokratiets Naade. Og man indvende ikke, at det samme gør hele vor Kirke i Forholdet til den bekendelsesløse Rigsdag; thi dér er der den overmaade store Forskel, at i Rigsdagen holder de for­ skellige Partier hverandre i Skak, medens det i Kirkefondets Sogne vilde blive et enkelt Parti, som dominerede absolut og overalt. Man indvende heller ikke, at det jo er gaaet godt i det øvrige Land, hvorfor skulde det saa blive anderledes i Ko­ benhavn, thi ingen af Parterne er her de samme som andet­ steds. Dels er der stor Forskel paa, om der i et Menighedsraad kommer enkelte, som er valgt paa en politisk Liste, den være sig konservativ eller socialdemokratisk, tilmed udgaaende fra en Befolkning, der gennemgaaende staar Kirken langt nær