KøbenhavnsKirkesag_1926-29

163 mere, end det i Reglen er Tilfældet i København — og paa en pludselig opdukkende kompakt Majoritet, valgt paa en ren politisk Liste. Og dels er paa den anden Side Frivilligheden en langt større Faktor i Kirkefondets Menigheder end ellers i Kirkens Liv. Frontstillingen kan derfor ikke længere forblive skjult, og hele Situationen maa med Nødvendighed stille os overfor en Række Problemer af gennemgribende Betydning for Kirkesagen og for vore Menigheders Liv og Opgave. Disse Linjer skal prøve at vise nogle af de Spørgsmaal, Problemer­ ne stiller, mere end at give Svarene. Det første Problem er, om vi kan vinde for Menighedens Liv disse Mennesker, som hidtil i Reglen har staaet paa A f­ stand, og hvorledes dette kunde ske. Gemt inde i dette Pro­ blem ligger ganske vist det kildne Spørgsmaal om, hvilke Motiver der ligger bagved det hele, og den mindre' kildne For- staaelse af, at den almindelige psykologiske Indstilling bliver en anden, naar det drejer sig om en partimæssig Optræden, end naar det drejer sig 0111 Enkeltmand, som man kan tale sig tilrette med. Og saa kommer Spørgsmaalene. Hvis der er et Modsætningsforhold til Stede, vinder man saa mest ved en stadig Villighed til at give efter eller ved Fasthed? Og hvor meget vindes der ved Eftergivenhed, vil den overhovedet stil­ le tilfreds, før der ikke er mere at kaste over Bord? Og Spørgsmaalet om at vinde andre maa ses i Forbindelse med Spørgsmaalet om ikke at miste dem, man har — thi man slaar jo ikke sit gamle Porcelæn i Stykker, blot fordi der er en Mulighed for at faa noget nyt. Det næste Problem er Spørgsmaalet om, hvad vi har i den nuværende Ordning, som ikke kan opgives, uden at vi opgiver, eller i hvert Fald alvorligt svækker, den Sag, vi kæmper for. Hvis man kun holder paa den nuværende Ordning ud fra det rent praktiske Synspunkt, at opgiver man den, vil den øko­ nomiske Stotte fra Menigheden i Landet svinde ind til noget saare lidet — saa vilde Landet ligge anderledes, hvis Pen­ gene kunde faas paa anden Maade, f. Eks. gennem Ligning (og det var jo i og for sig ikke utænkeligt, selv om faa vil anse det for sandsynligt), og saa kunde man godt opgive. Helt an­ derledes stiller Sagen sig derimod, hvis det er ud fra dybt- gaaende principielle Betragtninger, at man holder paa den nuværende Ordning. Og det har fra først af og indtil denne Dag været Kirkesagens Syn, at Frivilligheden gav Menighe­ den, om ikke altid de letteste, saa dog de bedste Kaar at gøre sin Gerning under, ogsaa i det i snævrere Forstand kirke­ lige Arbejde. Det hele munder saaledes ud i Spørgsmaalet om, under hvilke Kaar vi i Almindelighed bedst kan gøre vor Gerning. Er det gennem en stadig mere »folkekirkelig« (bedre maaske