KøbenhavnsKirkesag_1926-29

164 kamoufleret statskirkelig) Udvikling — eller er det ved at samles pm vort gamle.Banner, Frivilligheden? Og holder man paa det sidste, er man saa klar over, at en Frontstilling her, om den skal holdes, kan komme til at drage Konsekvenser efter sig, som ganske anderledes end nu vil stille Krav til Me­ nigheden? 2. Kirkesagen og den religiøse Stilling i Øjeblikket. Det synes mig utvivlsomt, at vi nu paa mange Maader staar over­ for en, religiøst set, vanskeligere Opgave, end de gjorde for en Menneskealder siden. Vi har at gøre med en Befolkning, der som Helhed ganske vist staar langt venligere overfor Kir­ ken end Datidens, men hvis Underbevidsthed samtidig rum­ mer adskilligt mindre kristeligt Arvegods end den tidligere Slægts gjorde. Vi har ikke længere den flatterende Baggrund, at vore Kirker er fri for de andre Kirkers Forargelse med Bunkebryllupper og dito Begravelser, lukkede Kirkestole o. s. v. — alt dette er nu afskaffet overalt, og faa tænker paa, at det var Kirkesagen, der viste Vejen. Vi kan nu kun i for­ holdsvis ringe Grad danne Menigheder, ved at troende Men­ nesker, eller i hvert Fald Mennesker, der er indstillede i den Retning, dukker op af Ubemærketheden og flokkes om det Menighedsliv, de havde savnet. Der er nogenlunde — selvføl­ gelig heller ikke mere, men dog nogenlunde — trawlet blandt saadanne, nu er det i ganske anden Grad end tidligere virke­ lig Nyvinding, der skal til for at samle en Menighed. Saa har vi vor Tids ofte omtalte religiøse Røre, der, som det næsten lige saa ofte er sagt, gaar udenom Kirken. Det er noget nyt, og det gør hele Stillingen, om ikke lettere, saa rigere paa Muligheder. Men ogsaa det rejser et Spørgs- maal i Forbindelse med.Demokratiseringen. Der er jo Men­ nesker — maaske ikke saa mange, men de mærkes dog — Mennesker, som holdes tilbage, maaske skydes bort fra vor Kirke, paa Grund af dens Mangel paa Fasthed. Vilde de mon lettere kunne vindes, hvis Demokratiseringen fremskynde- des, end hvis Menigheden voksede i den Fasthed, Frivil­ ligheden giver? Religiøst set er Forholdene meget forskellige fra, hvad de var i Kirkesagens Morgen, men paa et Punkt er der en forbavsende Lighed: de sekteriske Bevægelser. De var stærke dengang; saa kom der Tider, hvor de kun mærkedes lidet, men i de senere Aar møder vi dem overalt. Og vi møder dem ikke blot som en Forvirring, vi møder dem ogsaa som en aandelig Kraft. Og denne Kraft viser sin Magt over ikke faa af vore bedste Folk og over mange, som naturligt hørte hjemme hos os. Det er i Virkeligheden ikke et lille Spørgs- maal, men maaske et af de største Spørgsaal herinde: kan disse Mennesker vindes helt og saa tilføre os en tiltrængt