KøbenhavnsKirkesag_1926-29

165 Kraft — thi saadanne Bevægelser sætter jo altid Fingeren paa et ømt Punkt i Kirkens Liv — eller skal de mistes helt? Og der har vi det samme Spørgsmaal: ad hvilken Vej vil de lettest kunne vindes, ad den stadigt fortsatte Demokratise­ rings og Folkekirkeliggørelses Vej — eller gennem en Hæv­ delse af og Rejsning om vort gamle Mærke, Frivilligheden? 3. Kirkesagen og HjælpeinclsamUngen. — Jeg véd ikke, om jeg behøver at gøre Undskyldning for at fremføre Hjælpe­ indsamlingen i Selskab med disse store Spørgsmaal. I saa Fald er jeg rede til at bringe Undskyldningen, for jeg synes, den maa med. Den har vel ogsaa for saa vidt grebet direkte ind i disse Ting, som den ved at sætte Tempoet op har væ­ ret med til at fremskynde den Udvikling, som alligevel maatte komme. Men den har ikke blot været med til at afdække en ny Linie; den har ogsaa faaet Lov til at trække en gammel Linje stærkere op. Jeg tror selvfølgelig ikke, at de Titusinder af Bidragydere alle gaar rundt og brænder af Kærlighed til Kirkesagen — men jeg véd ganske sikkert, at der er mange, overmaade mange, som gennem disse Aar er kommet til at elske den med en ægte og dyb Kærlighed. Og hvad betyder dette? Ja, det betyder det økonomiske Rygstød, uden hvilket Kirkesagen hverken før eller nu hav­ de kunnet komme frem. Det er — til Overvejelse for dem, der maatte have Lyst til at lege med Saven — den Gren, vi hidtil har siddet paa. Men det betyder mere: det er Menne­ sker, som har faaet Kærlighed til Kirkesagen netop under de Forudsætninger, vi selv har hævdet saa bestemt, at de og­ saa er blevet Forudsætningen for deres Tillid; og brast For­ udsætningerne, vilde Tilliden ogsaa briste. Og det betyder mere endnu: det er en aandelig Forbindelse, vi overhovedet ikke har Raad til at undvære — de andre maaske heller ikke. Men Hjælpeindsamlingen betyder en Ting til. Ved den vokser Kirkesagen i Bredden, det ligger i Sagens Natur; men den betyder tillige Spørgsmaalet, om denne Vækst i Bredden skal blive til virkelig Velsignelse ved at følges med en \ækst i Dybden. Alt det andet med Demokratiseringen er saare be­ tydningsfuldt, men Øjeblikkets egentlige Spørgsmaal, clet er om Bredde og Dybde. Og det Spørgsmaal gør saa forresten de andre dobbelt betydningsfulde og ansvarstunge. Der er paa alle tre Omraader en Tilbagevenden til den ældste Tids Problemer. Det er et Kredsløb, men ikke efter Reglen »frem og tilbage er lige langt«, thi Spørgsmaalene ligger delvis i et andet og vanskeligere Plan. Vor Front, jeg vil ikke sige imod, men overfor Demokra­ tiet, er vanskeligere end den gamle Front overfor Buieau-