KøbenhavnsKirkesag_1926-29

167

den Sorg giver Haab — langt mere end Glæden over vundne Sejre, for slet ikke at tale om Haabløsheden eller Foragten for de ringe Dage, maaske ogsaa for de ringe Menigheder. Den giver Haab om, at Kredsløbet ogsaa paa anden Maade kan gentage sig i et nyt Plan. For det, der skete i Begyndel­ sen, var j o — som Biskop V. Amm undsen har sagt — at da Halvfjerdsernes Angreb paa Kristendommen kom, og Kir­ ken stod saa paafaldende svagt i Forsvaret, da blev Køben­ havns Kirkesag Kirkens Svar paa Vantroens Angreb. Vi véd jo ikke altid, hvad vi skal bede om, heller ikke i denne Sag. Men vi véd, vi skal altid bede og ikke blive trætte. Og vi véd, at der er en Ting, vi altid kan og skal bede -om, at Høstens Herre vil sende Arbejdere ud til sin Høst. Og der er vel egentlig ikke meget, der trænges mere til. P. Helweg-Larsen. Grundtvigskirken. Indvielsen af Taarnkirken paa Bispebjerg er noget af en Begivenhed. Det er det rent arkitektonisk. Større Kirke er næppe hygget i Danmark siden Reformationen — selv Vor Frelsers gør den næppe Rangen stridig — større virkelig dansk Kirke er i hvert Fald ikke bygget. Og naar vor Tid byg­ ger en Katedral, kan man ikke andet end glæde sig over, at den bliver i lige Grad præget af sin Mesters Aand og af Aan­ den i vor Middelalders skønne Kirker — at den ikke bliver i græsk Tempelstil, for ikke at tale om den Stil, blot at skulle være anderledes end de andre. Og det er noget af en Begivenhed fra Kirkesagens Stand­ punkt. Thi bortset fra den lille Vanløse Kirke, som havde særlige Tiendeforhold til sin Forudsætning, er det første Gang, at vi i København udenfor Kirkefondet indvier en Kirke, som er planlagt efter dettes Dannelse i 1896. Det er, som bekendt, ikke alt i denne Kirkes Historie, som i lige høj Grad opfor­ drer til Efterligning. Men hvem glæder sig ikke over, at der paa en Tid, hvor Kirkesagen rejser saa mange mindre Kirker, ogsaa kan rejses et saa mægtigt og skønt Monument. Hvorvidt Grundtvig er den største, vor Kirke har fostret, vil Meningerne være delte om. Derimod kan der vel nok være Enighed om, at naar Grundtvig naaede højest paa sin Flugt, var der ingen, der naaede ham. Nu hæver ogsaa hans Kirke sig over alle Stadens andre Kirker. Vi lykønsker de Møend, som har bygget den, med Ønsket om, at Gud vil velsigne Gerningen ud fra dette Hus, om ikke først og fremmest ved den høje Flugt, saa dog saadan, at Mennesker der kan faa det Stød til en evig Bevægelse, som i sin Tid mange fik gen­ nem Grundtvig. P-

Made with