KøbenhavnsKirkesag_1926-29

23 Lidt om Københavns Kirkesag i Anledning af Store Bededagskollekten. Det har nylig været Paaske. Vi har været ved vor Frel­ sers Kors paa Golgatha og siden ved den aabne Grav og hørt Englebudskabet til de bedrøvede Kvinder: Frygt ikke, thi jeg véd, at I leder efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her, han er opstanden. Og vi har forhaabentlig, ligesom de, frydet og glædet os derover og følt vore Hjerter juble i Troen paa, at vi har en levende Frelser, som er med sin Menighed alle Dage indtil Verdens Ende. Men hvoraf véd vi nu ogsaa det saa vist? Ja, denne fulde, glade og lykke­ lige Forvisning naar vel intet Menneske til, før han selv ligesom de første Disciple har haft sit Møde med den op­ standne Frelser og talt med ham ligesom de Gang efter Gang. Som man ikke kan tvivle om et Menneskes Tilvæ ­ relse, som man daglig omgaas og taler med, saaledes er hele ét troende Menneskes L iv fuldt af Beviser for, at Jesus lever og hører vor Bøn og kommer os til Hjælp, naar vi paakalder hans Navn. Det er en ligesaa haandgribelig og uomtvistelig Virkelighed for os, at vi har en levende Frel­ ser, som nogen anden Virkelighed i Verden. Men alligevel kan der vel nok tales om Beviser for Jesu Opstandelse, ogsaa udenfor de Oplevelser, vi selv har i det daglige Samliv med ham. Som et af disse klare og uom­ stødelige Beviser kan da henvises til hans Kirkes Udvik­ ling og Vækst og hans Evangeliums Sejrsgang udover Ver­ den. Hvorledes kan man tænke sig saadanne Resultater naaet, hvis det kun var en død Mands Tanker og Ord og ikke en levende og bestandig virkende og arbejdende Per­ son, der staar bagved og er med i det hele. Der fortælles, at en af den ugudelige Preusserkonge Frederik den stores Ge­ neraler en Gang, da Kongen spurgte ham om Beviset for Kristendommens Sandhed, svarede: »Jøderne, Deres Maje­ stæt!« Om et lignende Spørgsmaal blev rettet til os, kunde vi pege paa den kristng Ungdomsbevægelse, som nu sam­ ler Tusinder, ja Titusinder af unge Mænd og Kvinder om Korsets Fane, eller paa den københavnske Kirkesag, som i Løbet af en Menneskealder har rejst Snese af Kirker i Danmarks Hovedstad uden nogen som helst Støtte fra Stat eller Kommune, alene ved frivillige Gaver fra den levende Menighed i vort Land. Hvorledes skulde dette være muligt, hvis der ikke var en levende Frelser, som fra sin himmelske Trone, hvor han nu sidder ved Guds højre Haand, udrækker sine velsignende Hænder over sine Tjeneres Arbejde for hans Riges Fremme. Jeg husker saa godt fra den Tid, da Brorsonskirken