KøbenhavnsKirkesag_1926-29

24

blev bygget, og jeg rejste Landet rundt for at samle Bidrag hertil, en Oplevelse, jeg havde i en jysk Præstegaard. Præ­ sten spurgte, hvor meget vi endnu manglede og Svaret lød, at der behøvedes 70 eller 80,000 K r .,'fø r Kirken vai be­ talt. Men hvorfra vil I dog faa alle de Penge? lød saa hans Spørgsmaal. Ja, hvorfra skal de dog komme? lød det i mit Hierte og ieg følte Grunden vakle under mine fødder, saa a t ’ jeg maatte gaa ind paa mit Værelse for at udøse mit Hjerte for ham, som har sagt til sit Folk, at vi ikke s a være bekymrede for noget, men i alle Ting lade vore Be­ gæringer komme frem for ham i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse. Hvordan og hvad Herren svarede mig den Dag, husker jeg ikke mere, men det véd jeg, at han gav mig tu c og klar Forvisning om, at den Sag kunde jeg trygt lægge i hans Haand og behøvede ikke at have nogen Ængstelse for. Jeg er vis paa, at de har oplevet noget lignende, som lai været med til at bygge alle de andre Kirker her i Byen og faaet de tydeligste Beviser for, at Herren har kendtes ved Kobenhavns K ik e sa g , og set, at hans gode Haand var med dem, der arbejdede paa at genopbygge hans Tempel i den storø 13v« • • Men hvis det forholder sig saaledes, som det visselig og uimodsigelig gør, at det er Herren selv som har sat dette Arbejde i Gang og ladet det lykkes saa forunderlig indtil Dag, saa kan der vel heller ikke være nogen Tviv om at han, som har hjulpet hidindtil, lian hjælper nok herefter, lige indtil Maalet er naaet, det store Maal som Ira Begyn­ delsen stod for deres Øjne, som han brugte som Banebrydere for Kirkesagen i København, at der skulde være en Kirke med to Præster for hver 10,000 Mennesker. Der var-maaske en Tid ved at komme nogen Træthed og Standsning over Kirkefondssagen, som ikke er til at undre sig over, naar man tænker paa, hvad der er arbejdet og ofret for denne Sag i mange Aar. Men saa kom Hjælpemdsamlmgen i Gang med dens fortrinlige Organisation, som gik ud paa, at hvert Amt i Landet fik sin Kirke at samle ind til. Den bragte et nvt frisk Pust ind over Arbejdet ved den forunderlige T il­ slutning den fik, et nyt Bevis for, at Herren vil have Sagen ført videre og helt ud fuldført trods alle Hindringer og Vanskeligheder. Men naar han da vedblivende gaar foran og gaar frem skal vi da holde os tilbage og blive trætte? Naar vi gør det gode skal vi ikke blive trætte, vi skal ogsaa høste i sm Ud, saafremt vi ikke forsager. Det er her, Faren ligger i Køben­ havns Kirkesag, som i alt Guds Riges Arbejde, ikke den, at Herren skal blive træt eller ej skal kunne føre det igennem, som han har begyndt, men at vi bliver trætte, saa han ikke kan faa os til at holde ud indtil Enden. Som Vilh. Beck i