KøbenhavnsKirkesag_1926-29

27

lyst og lunt Lokale, der virker festligt paa Sindet. Vi træng­ te i høj Grad til et saadant Lokale, baade naar vi vilde samles til fælles Opbyggelse, og naar vi vilde samles for at høre om det forskellige Arbejde i Guds Rige. 4. Nu kan vi samle vore gam le i Sognet hver Maaned og ander hyggelige Former søge at gøre dem godt baade til Sjæl og Legeme. 5. Nu kan vi indbyde Sognets Mæncl regelmæssigt til Møde og tage frem til Drøftelse mange af de Ting, der træn­ ger til Klarlæggelse i vor tvivlesyge, vantro og ofte saa vild­ ledte Tid. 6. Nu kan vi hver Uge samle en stor Flok unge P iger og prøve at faa dem til at holde sig efter Guds Ord. — Kort og godt — nu har vi faaet de ydre Forhold saa- ledes tilrettelagt, at vi har en afgjort Mulighed for at faa Mennesker i Tale, og det gælder nu for os bare om at være tro i Gerningen. — Vi har i Allehelgens Menighed megen Grund til at sige Gud og Mennesker (og da særlig Kirkefondet og Hjælpe­ indsamlingen) hjertelig Tak for vor K irkekryp t— og vi kan ikke lade være at slutte saalédes: Naar den foreløbige Kirke har kunnet give os saa meget, som den har — hvor herligt maa det da ikke blive, naar vi engang — forhaabentlig inden længe — faar den endelige Kirke! Ch. N edermark. Fra et Forstadssogn. Timotheus Sogn i det yderste Valby er i Folketal Nr. 7 blandt de københavnske Sogne, men i Flademaal vist Nr. 2 og er i det hele taget et Sogn, hvor det er meget vanskeligt at faa Samling paa Arbejdet for Guds Rige. Endnu, 15 Aar efter at det blev skilt ud fra Jesuskirkens Sogn, har vi ikke nogen egentlig Kirke, men lige til for faa Maaneder siden kun et lille Menighedshus med Siddeplads i Kirkesalen til 150 Mennesker — og der bor over 16,000 i Sognet! De store Afstande og Sognets Gennemskæring af Vestbaneliniens Dæmning med de to »Undergange« for Fodgængere gør det yderligere vanskeligt at arbejde ud fra eet Sted. Af Hensyn til disse Vanskeligheder blev den Kokolith- kirke, som hidtil tjente som Blaagaardskirken, flyttet herud sidste Efteraar som en Gave fra Kirkefondet og indviet til Hjælpekirke, og samtidig fik vi nde i Kvarteret ved Damhus­ søen overladt et Lokale paa »Søholrpgaard«, en Gaard, hvor Jorden er frasolgt,' og hvor der derfor er god Plads.