KøbenhavnsKirkesag_1926-29

31 Slotskirken.

Den 30. Maj holdt Slotspræst C. I. Linnemann Afskeds* prædiken i Slotskirken, og da Embedet som Slotspræst ned* lægges, ophører dermed de almindelige Gudstjenester i denne Kirke. Der kan siges meget til Forsvar for denne Ordning. Kø* benhavns „C ity “ affolkes mere og mere, fordi Forretnings* livet kræver stedse flere Lokaler. De store gamle Kirker i den indre By har gennemgaaende Plads til langt flere Men* nesker end Kirkerne i de tæt befolkede Forstæder. Der er ingen Kirkenød i Københavns City. Og den sogneløse Hof* og Slotskirke, hvortil Hoffets Funktionærer og enkelte andre Grupper af Mennesker, der havde Tilknytning til Hoffet, hørte, var vel ogsaa i nogen Maade et Levn fra andre Tider. Alligevel er der altid noget smerteligt ved, at en Kirke lukkes for almindelig Gudstjeneste. Og man spørger, om det nu ogsaa var nødvendigt. Det rationelle havde været, om Slotskirken var blevet Sognekirke. Sognegrænserne i den indre By kunde være lagt om paa en saadan Maade, at det store St. Andreas Sogn med sine over 19,000 Indbyggere kunde være blevet aflastet en hel Del, ved at et Slotskirkesogn blev oprettet. Man kunde ogsaa have bibeholdt Gudstjenesterne i Slots* kirken uden at give Kirken noget Sogn. Der maatte i saa Fald være ansat en særpræget Prædikant, som i det daglige skulde være fri for den almindelige Sognegerning og bruge sin Tid til Studium og særligt Arbejde f. Eks. i Forbindelse med Pastoralseminariet eller Bibelskolen. Men den Slags Ordninger er altid vanskelige, fordi de staar og falder med Personen. Endnu langt vanskeligere vilde det dog være at opret* holde Gudstjenesten ved skiftende Præster Uge efter Uge. Erfaringerne fra den nærliggende Nikolaj Kirkesal taler ikke til Gunst for en saadan Ordning. Det eneste solide og helt forsvarlige er, at enhver Kirke har et Sogn. Selv om det kun er lille, afgiver det et bestemt Arbejdsfelt. Og netop naar det er lille, er der Mulighed for, at Arbejdet kan blive gjort til Bunds, hvad det jo næsten aldrig bliver herinde i den store By. Forhaabentlig er det sidste Ord ikke sagt i denne Sag. Opstaar Slotskirken en Dag som Sognekirke, vil det glæde Kirkesagens Venner; thi saa er der gjort et nyt Skridt fremad mod en forsvarlig Betjening af Hovedstadens Tusinder af døbte. Charles N ielsen.