KøbenhavnsKirkesag_1926-29

38 at Sagen mere vinder Magt ovér os — baade selve det ydre Arbejde for Kirkesagens Gennemførelse og ikke mindre Kirkesagens store Maal, Guds Riges Sejr i København, som dette Arbejde skal tjene. Derfor er det ogsaa med megen Tak, at vi finder, at disse Møder betegner en Stigning, ikke blot fordi Deltagelsen har været voksende Ira Aar til Aar vi havde denne Gang maaske over Hundrede Gæster men i aandelig Kraft. irQi;r, Baggrunden for Mødet i Aar var de særlige Vanskelig­ heder vi i Øjeblikket har at kæmpe med. Baade de Vanske ligheder, som skyldes Ministeriets ændrede Stilling ti K ir­ kes agen — hvilket Spørgsmaal jo vil komme til Behand­ ling "paa Kirkefondets forestaaende Bestyrelsesmøde — og Vanskelighederne fra det økonomiske Tryk, forstærket ved Mund- og Klovsygen, som ofte har hindret Møder og ovei- hovedet stærkt sinket Arbejdets Optagelse paa mange Steder. Men vi synes, vi ser Guds Haand ogsaa heri; Arbejdet blev taget op i rette Tid, inden Tiderne endnu var blevet saa vanskelige. Og bevirker disse end, at enkelte tegnede Bi­ drag bliver borte, betyder dette kun lidt i Sammenligning med at Byggepriserne daler. Dertil kommer, at der ei spæi- ret for Tilflytning til København, saa det bliver lettere tor Kirkesagen at komme paa Højde med Belolkningstallet. Det er den gamle Historie, at Vanskelighederne maa tjene Guds Sag. Og skulde det ske, at hele Kirkesagen virkeligt skal komme ind i Vanskeligheder, som er større end de øko­ nomiske, saa tror vi, at ogsaa de skal komme til at tjene og ikke hindre. . Der var tre Ting, synes jeg, som gav Mødet i Aar dets afgørende Præg. Først var der en klar og stærk Forstaaelse af, at om Kirkefondet ikke stod fast overfor Ministeriets Krav til det om at opgive sine Kirker, saa vilde H jæ lpeind - scimlingen væ re fæ rd ig; thi Forudsætningen for dens Arbejde er, at Kirkerne er Menighedens og ikke Statens — men og­ saa fuld Redebonhed til at støtte Kirkefondet overfor disse Krav. Dernæst viste der sig en stæ rk V ilje til ik k e at slippe b a ­ gen, fø r Maalet var naaet, saa de tyve Kirker virke­ lig blev rejst. Det kom stærkest irem, da den sidste Forhandling sluttede med, at Forsamlingen rejste sig som Tilslutning til Provst N yh olm s Ord: »Jeg foreslaar, at vi som en Beslutning og en Vilje hos os siger til dem: vi vil gerne, om Gud vil give os Naade til det, blive ved at staa Idagved, indtil Sagen er ført helt igennem.« Det følte vi som et Løfte fra de mange, som har faaet denne Sag kær. Og endelig — og det blev fremfor noget dette Mødes Særpræg _ gik der en stæ rk Strømning ind efter m od Sa­ gens Kæ rne, gennem Arbejdet med og for de ydre Ting til