KøbenhavnsKirkesag_1926-29

’ 46 gælder det om, at Udvalgene i stigende Grad bliver arbej­ dende: 1. L ed else er nødvend ig, i hvert Fald Formand og Kasserer maa arbejde, helst flere. — 2. N øje Sam arbejd e m ed K assereren er nødvendig for Udvalgenes arbejdende Medlemmer. Kun derigennem vindes Overblik, og uden Overblik gaar det ikke — saa kan det ske, at der endnu er Steder, som har tegnet, men ikke opkrævet, og at en T il­ lidsmand forsvinder uden at faa en Afløser. Forhandlingen stillede det som et Maal for Tillids- mændene at faa Afgang udfyldt, saa Tallet ikke dalede. Det tog os alle, da vi hørte, de i et Amt havde talt om, at de vilde savne dette Arbejde, naar Tiden var omme, fordi de selv havde faaet Velsignelse gennem det. Det indskær­ pedes, at F lytn in g altid maa meldes til Kontoret, da der ellers tabes betydelige Beløb. Af Interesse var det ogsaa, naar Fru Gautier-Schmit oplyste, at Tiderne dog ikke var værre, end at Afgiften til Staten for Tobak sidste Aai vai 27 Mill., og for Spiritus 67 Mill. Kr. Efter Mødet kørte Deltagerne en Tur til forskellige K ir­ kef ondskirker, og efter et meget kort Hvil mødtes vi Kl. 6% til det a fslu ttende A ftenm ød e. Det blev sikkert, som nævnt, det betydningsfuldeste af Møderne. Forhandlingen om » hvad H jæ lpeind sam lingen kund e k om m e til at betyde«., indlededes af Sognepræst Bar- th old y, Ravnkikle, og Fuldmægtig Carl R asm ussen ; deres Foredrag refereres henholdsvis i et andet Nummer af B la­ det og senere i nærværende Nummer. Derefter var der Sam­ vær om Kaffeborde, hvor adskillige havde Ordet, og efter en opbyggelig Tale af Sognepræst B arth old y-M øller, Bra­ brand, sluttede vi Stævnet med Tak for rig Velsignelse. P. H elw eg -L a rsen . Den aandelige Situation i Kirkesagens Arbejde. A f Stiftsprovst Ussing Kirkesagens Mænd har aldrig ment, at Kirkerne var det vigtig* ste; det var Trosliv og Menighedsdannelse, der sigtedes paa. Men hvor stor er ikke stadig den gudløse, kirkefremmede Verden her* inde og hvor lille et Tal, som har lært at kende Glæden og Kraften i de helliges Samfund og optaget Arbejdet for Guds Rige. Tænker vi paa de højere Lag, kan vi jo nok sige, at Brandes* ianismens Tid er forbi. Kraften i alt det er brudt, og de, som endnu holder fast ved det, de vandrer noget nær omkring i Ørkenen og kan ikke længere rigtig finde hverandre. Men Eftervirkningerne er