KøbenhavnsKirkesag_1926-29

51

E) Og endelig kunde Hjælpeindsamlingen komme til at betyde, at der rundt omkring i hele Landet virkelig brød frem den Bøn for København, der hjælper. Det siger jeg ikke, fordi der skal en op* byggelig Afslutning paa enhver Tale her, men fordi det føler vi dybt i vore Hjerter, at bliver dette Arbejde ikke bedet frem, saa bliver det heller ingen Velsignelse til. Det beder vi Dem om, saa indtrængende og saa hjerteligt vi kan det, at De hver paa deres Sted vil lægge Københavns Nød saadan frem for troende Mennesker, at der bliver bedt den Bøn, der hjælper, fordi den er alvorlig, d. v. s. kommer fra et Hjerte, der er i Nød for denne Sag. Grundstensnedlæggelsen til Timotfaeus Kirke. Lørdag den 4de September om Eftermiddagen lagdes Grundstenen til den nye Timolheus Kirke. I Udgravningen mellem den gamle Kirke — Menighedshuset — og Præsteboligen samledes en stor Skare af Me­ nigheden med de særligt indbudte, hvoriblandt adskillige af Hjælpe­ indsamlingens Amtsrepræsenlanter, der skulde til Møde her i Byen de følgende Dage. Blandt Repræsentanterne fra Sønderjylland saas ogsaa Kirkens første Præst, Pastor Lindeburg, med Hustru. Rundt om Udgravningen havde en stor Skare af Sognets Befolkning taget Plads. Sognepræsten, Pastor Kristian Jensen, bød velkommen. Han dvæ­ lede ved alt det meget, der var sket, siden Stiftsprovst Ussing den 9de August 1911 lagde Grundstenen til den første Timolheus Kirke. Det havde været en Ydmygelse, at der var gaaet saa mange Aar, inden man kunde skride til Fuldførelsen af Værket. Men Forholdene var jo unægtelig blevet sværere, end nogen den Gang havde tænkt. Samtidig var Sognet vokset med rivende Fart, saa Kirkerummet var blevet alt for lille, selv om det havde hjulpet, at Kirkefondet i Fjor lod Koko- lithkirken fra Blaagaards Plads opstille i Sognets sydlige Del paa Fengersvej. Guds Trofasthed havde holdt ud og ikke svigtet. Og i de sidste Aar var det lysnet. Da havde Timotheus Kirkesag faaet mange Ven­ ner ud over Landet, særligt i Sønderjylland, Viborg Amt og Hjerm- Ginding Herreder. Og Pengene var strømmet ind. Ogsaa Sognet havde vist stor Offervilje. Men Opgaven stiller ogsaa store Krav. Nu skrider vi til Værket i Tillid til Gud, han, der har begyndt og vil fuldende. Paulus skriver i 1. Tim. 4, 8: »Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det, som kom­ mer.« Mange vil vel sige, at den er unyttig, og at Kirkebyggeri er Luksus. Vel koster vor Kirke % Million Kroner, men det er dog kun % af, hvad et Maleri af Tizian koster; dette glæder de faa udvalgte, medens vi paa Jesu Kristi Vegne siger: Kommer hid til mig alle . I en Tid, da det kgl. Teater koster Staten det samme hvert Aar, som Driften af 30— 40 Kirker koster det offentlige, imponeres vi ikke af Ordet unyttigt. Og i en Tid, hvor Danmarks Befolkning paa een Uge drikker op, hvad det vilde koste at bygge 20 Kirker, skræm­ mes vi ikke af dette: Vi har ikke Raad. Gudsfrygt er nyttig til alle Ting, derfor er den fornøden, ja, det ene fornødne, og derfor er det ikke alene nyttigt, men endog fornødent at bygge Kirker. Saa véd vi godt, at Stenhusene gør det ikke. Og det er vor Bøn,

Made with