KøbenhavnsKirkesag_1926-29

KøbenhavnsKirkesa!

og Menigheden.

Nr. 6 .

Oktober II.

1926.

Frivilligheden og Folkekirken.

Det er Frivilligheden, der har gjort Arbejdet i Køben­ havns Kirkesag. Da de folkekirkelige Autoriteter dels svig­ tede, dels var afmægtige til at gennemføre saadanne Ar- bejdskaar, at det blev muligt for Kirken at løse sin Opgave i Storbyen, satte Frivilligheden ind, skaffede de nødvendige Penge, byggede de haardt tiltrængte Kirker og arbejdede sig Aar for Aar længere frem mod Maalet: en Kirke for hver 10,000 Mennesker i København. Men dette var kun Frivillighedens Arbejde for at bringe de ydre Rammer for Kirkens Gerning i Orden. Det sprang maaske mest i Øjnene, men var ikke det vigtigste. Sjælen i Frivillighedens Arbejde var det aandelige Maal, at de mange Tusinde barnedøbte i denne By kunde føres frem til deres Arv i Guds Rige, blive levende Medlemmer af Menigheden, gennemsyre Byen og dens L iv med Evange­ liets Kræfter. Derfor var det aandelige Arbejde i Reglen forud for Kirkerne. Og om hver af disse staar en Kreds af Mænd og Kvinder, som Ugen igennem gør et stort frivilligt Arbejde i Sognene og anvender meget af deres Fritid — nogle det meste af den — for at fremme Guds Rige gennem det vidt forgrenede Menighedsarbejde. Disse arbejdende Menighedskredse er Kirkesagens Kær­ ne. Og deres Idealer og Arbejdsmaader har forlængst ogsaa haft Indflydelse paa Arbejdet ved Hovedstadens øvrige Kirker. Ca. 150 Præster magter ikke at gennemsyre over 730,000 Mennesker med Evangeliets Kræfter; men de mange levende Menighedskredse med deres frivillige Arbejde har Mulighe­ derne derfor. For saa vidt staar Kirkens Arbejde i Lægfol­ kets Tegn. Men ogsaa over Præstetjenesten ved Kirkesagens Kirker har Frivilligheden lyst. Det var jo udvortes ringe Kaar, der blev budt det første Kuld af Præster. En meget beskeden Løn, fattige Virkemidler, men en stor Opgave og en sli