KøbenhavnsKirkesag_1926-29

54 dende Tjeneste. Det var ikke alles Sag at gaa ind under disse Kaar. Derfor kom der et Moment af Frivillighed over Præstetjenesten ved Kirkefondets Kirker. Og noget at dette har holdt sig til den Dag i Dag, uagtet Kaarene er blevet bedre. Det er Frivilligheden, der har præget Arbejdet i Køben havns Kirkesag. Dette frivillige Arbejde har kunnet trives og vokse in ­ den for Folkekirkens almindelige Rammer. Kirkerne er Sognekirker, Præsterne beskikkes ligesom Præster ved an­ dre Kirker, Arbejdet gøres som Sognearbejde. Det er Fo l­ kekirkens Ære, at den har været saa elastisk, saa vidt skuende og vidt favnende, at den tog dette Arbejde ind til sig. Hvis den ikke havde gjort det, havde den maaske heller ikke mere været til i København. Og det er Kirkesagens Ære, at dens ledende Mænd og dens Menigheder altid gerne har villet tjene Folkekirken. Den har ikke villet udskille sig fra Fædrenes Kirke, men villet indgyde den nyt L iv og ny Kraft, saa den bedre kom til at svare til sit Navn derved, at den favnede ogsaa Folket her i den store By. Den frivillige Virksomheds Indarbejdelse i de alminde lige folkekirkelige Rammer er selvfølgelig ikke gaaet af uden Gnidninger. Men ved gennemført indbyrdes Hensyns­ tagen er man naaet frem til det Grundlag for Samarbejdet mellem Frivilligheden og Folkekirken, der har bestaaet si­ den 1908 og senere er blevet yderligere udbygget. Paa dette Grundlag kan Arbejdet gøres i gensidig Loyalitet. Nu er Kritikken vaagnet og paastaar, at Ordningen ikke er klar. Man siger: Enten er Kirkerne Sognekirker — og saa bør de ikke ejes af en fri Virksomhed som Kirkefondet, og der bør ikke være Indskrænkninger i Sognemenighedens Brugsret til dem. Eller de er ikke Sognekirker, d. v. s. de nye Kirker kan for Fremtiden ikke faa tillagt Sogne og ikke faa Del i de almindelige Lønningsmidler, men maa være Kirker for Valgmenigheder eller Frimenigheder. Det er meget muligt, at den nuværende Ordning ikke er »klar«, naar den maales med en abstrakt Logiks Maalestok. Den ejer imidlertid Livets Logik, idet den er groet frem gennem selve Samarbejdet mellem Folkekirken og F riv il­ ligheden. Derfor tror vi ogsaa, at den kan holde — til Velsignelse for dem begge. I denne Uge holder Kirkefondet sit aarlige Bestyrelses­ møde. Forhandlingerne ledes af Folkekirkens Primas, et