KøbenhavnsKirkesag_1926-29

55

smukt Udtryk for Samarbejdet mellem Frivilligheden og Folkekirken. Vigtige Sager netop om dette Samarbejde fore­ ligger til Afgørelse. Vi maa nok regne med Forbønnens Hjælp? Den passer til Ordet: »Dit Folk fremstiller sig fri­ villigt paa din Vældes Dag.« Thi Bøn er det frivilligste af alt og Sjælen i alt frivilligt Arbejde for Guds Rige. Charles Nielsen. Hvad Hjælpemdsamlisigen kunde komme til at betyde. Indledning til en Forhandling ved Repræsentantmødet den 7. September af C. Bartholdy. Det, der samler os, er Opførelsen af 20 nye Kirker i København. Men denne nye Plan er jo en Del af en langt ældre Sag, Københavns Kirkesag. Og vel at mærke: det er ' ikke en Sag om at samle Penge ind, men det er en Sag, der angaar Guds Kirke, d. v. s. Guds Menighed i København. Det er en Sag, som er sprungen frem af et bestemt Syn, og som indtil i Dag har baaret et bestemt Syn frem. Det har et dobbelt for Øje: 1) de vantros store Skare, døbt, men ukendt med Livet i Gud, og 2) de troende, eller for at bruge Luthers Lidtryk, »de, der vil være Kristne«, at vi nemlig er her for at bestille noget, saadan at Arbejdet paa vor egen Sjæls Frelse hænger nøje sammen med Arbejdet for, at andre maa blive frelst. Den københavnske Kirkesag er udsprungen af en Sorg og af en Glæde, af en Sorg, der er i Slægt med Jesu Sorg, naar han saa Skarerne vanrøg­ tede og forkomne, og en Glæde, der gerne vil dele med an dre, fordi den har funden det bedste, vi Mennesker kan finde. Det københavnske Kirkefond er den københavnske Frugt af den Vækkelse, som nu i 100 Aar har været den levende Strøm i vor Kirke og vort Folk. Den begyndte i 1825 med Grundtvig, eller vi maa snarere sige 3 Aar før paa Fyn, da en Flok Haandværkere og Bønder fra Kerte­ minde og Omegn i Glæde over Guds Naade samlede sig til gudelige Forsamlinger. Denne Vækkelse bredte sig i 1830 erne til Sjælland og i 40erne til Jylland. Den fandt først sammen med de unge grundtvigske, troende Præster, og si­ den med det Præsteslægtled, der fik sit afgørende Præg af Søren Kierkegaard. Det sidste blev til det Samarbejde for Guds Rige, der hedder Indre Mission. Naar man læser om andre Lande, og har haft Lejlighed til paa nært Hold at se, hvordan det aandelige Liv former sig f. Eks. i Tyskland,