KøbenhavnsKirkesag_1926-29

4

Det var egentlig en lille B egynd else, som nu var gjort af de 70 med at brede Guds Rige ud. Maalt med hele Opga­ vens Storhed at bringe Guds gode Bud til alle Slægter, at løse alle de Millioner og Milliarder af Fanger, som sukkede under Djævelens Aag og Trældom, kunde det jo synes som en Draabe i Havet. Og dog fryder Jesus sig, som om hele Maalet var naaet. Ikke saaledes, som om han d røm te sig til S eiren ; derom siger hans Ord os klar Besked, han sender dem paany ud til Arbeidet, og han minder dem om, at der maa være den fasteste Forbindelse mellem deres Gerning og deres eget personlige Liv. Og det er nu Guds Børns Kaar, at naar der er sket en Begyndelse, maaske kun en lille Begyndelse paa Guds Ger­ ning, saa faar de den hele fu ld e Glæde derover. Det gentager sig Gang paa Gang. Nu i denne Advenstid mindes vi jo 0111 Johannes Døberen. Da han som et lille Barn laa paa sin Fader Zacharias’ Arme — ja, da var det et Spædbarn uden stor Kraft, men i dette Barn saa Zacharias Opfyldelsen af Guds trofaste Forjættelser, og han udbryder i sin herlige Lov­ sang: »Og du, Barnlille, skal kaldes den Højestes Profet!« Zacharias har den hele fulde Glæde, skønt han kun har Begyndelsen af Virkeliggørelsen af Guds Løfter. Saaledes er det med et M enneske, som har op lev et det at faa Guds T ilgivelse , Syndernes Forladelse. Det er kun Be­ gyndelsen til et frelst Menneskeliv, rent og uden Anstød paa Kristi Dag, fyldt med Retfærdigheds Frugt, men det er Be­ gyndelsen, som volder den hele jublende Glæde, saa det synger i det Menneske, som har oplevet denne Begyndelse. Det gentager sig hver Gang vi op lev er et lille F rem sk rid t af Guds Sag, saa fører det med sig den hele, stærke Glæde — saadan er Gud overfor os. Og nu vil koldsindige M enn esker sige: Det er M enn eskers Naivitet, at de saa at sige drømmer sig til Glæden og tager den paa Forskud. Nej, lad os vente med at glæde os, til Fuldendelsen er naaet! Vi maa være bekymrede, 0111 det nu ogsaa kan naas, for den Smule Begyndelse er jo ingen Ting. Jo, saaledes kan der ses forskelligt derpaa. Lad os en Gang tage et lille dagligdags E k sem p el. Der er et lille Barn, som skal lære at gaa og lære at tale. Og Bar­ net snubler og fægter med Armene og gør nogle underlige Bevægelser, og Barnet giver nogle underlige Lyde fra sig og siger Ordene forkert. Og de, som staar og ser paa det, ler maaske deraf og kan kun se det ubehjælpsomme deri, men Moder ser anderledes derpaa. Hun ser vel, at det er ubehjælpsomt, men samtidig ser hun, hvad det er Begyn­ delsen til, hvad der kan komme ud deraf, og derfor glæder hun sig over alle disse smaa Tilløb. Det er Kærlighedens Maade at se paa en B egyndelse. Og nu Gud Fader oppe i Himlen, hvorledes ser han paa