KøbenhavnsKirkesag_1926-29

63 ter og Lov til at sigte paa Sognekirker og faste Præster, rejste det Spørgsmaal sig stærkt og afgørende rundt om i de levende Menighedskredse i Danmark: hvem ejer disse Kirker? (og dermed mente man netop det, hvor Kirkerne faldt hen, hvis Folkekirken ophævedes eller blev bekendel­ sesløs). Og hvorledes kan I sørge for, at vi faar troende Præster ved dem? Disse Spørgsmaal blev ikke paatvungne Kirkesagens Ledere, thi de stemte med de Bekymringer, disse selv bar paa. Men de kom alligevel med den Magt, at vi forstod, Kilderne vilde flyde meget sparsomt, hvis der ikke kunde gives noget Svar — og da vilde Kirkesagen gaa i Staa (og Kirkefondet maaske fallit; thi dets eneste Kapital var den troende Menighed). Under den "Alvor samledes K ir­ kefondets Bestyrelse i 1907 til et ekstraordinært Møde, som man maatte mindes ved det nys afholdte Bestyrelsesmøde, idet man der med fuld Enstemmighed vedtog ikke at kunne overgive de dengang snart færdige Kirkebygninger til Fol­ kekirken, før der var fundet en Løsning af Vanskelighederne. Her skulde man maaske synes, at der stilledes en For­ dring; men en redelig Forstaaelse vil let se, at det ikke var et Krav lor at herske, men en Betingelse for Tjenesten. K ir­ ket ondet kund e ikke løse Opgaven uden en vis Betryggelse for Menighedens Krav og var nødt til at gøre opmærksom derpaa. Det var fremdeles rede til at ofre og tjene for Folke- kiiken, hvis en saadan kunde opnaas; men Kirkestyrelsen havde her som overalt Magten til at sige Nej og styre sin egen Vej. Hvad der skete viste da ogsaa, at ingen dengang fandt nogen Anmasselse i Kirkefondets Ønsker. Det var M inisteriets D epa rtem en tch ef, der gav Idéen til Løsningen. Kirke!ondet tog med Tak imod den udrakte Ilaand, uagtet den ingenlunde bød saa meget, som man egentlig stred for. Sagen blev forelagt det dengang siddende første y>kirkelig c Udvalg«, Folkekirkens officielle Repræsentation, der i sine Forhandlinger udtalte sin Glæde over Kirkefondets Hold­ ning og en stemm igt anbefalede Løsningen. Og under almin­ delig Tilfredshed udstedtes endelig de kongelige Resolutio­ ner, der tilsagde Kirkefondet de her omhandlede Rettighe­ der. Ja, alle, som mindes de Dage, vil vide, at man fra de forskellige Sider følte, at her ikke blot var fundet en taale- lig Udvej, men var fastslaaet et Princip af stor Værdi for Folkekirkens Fremtid, nemlig Sikring af en organisk Sam­ virken mellem Kirkens officielle Styrelse og det frie Menig­ hedslivs aandelige Kræfter. Se, dette er et Stykke dansk Kirkehistorie, og det histo­ risk skabte Grundlag for en Kirkeudvikling lader sig ikke ijerne, uden at det, der er bygget op derpaa, falder sammen men det kan man ikke tiltro dem, der bygger, selv at gaa med til.