KøbenhavnsKirkesag_1926-29

64

3. Hvorledes kan man da nu tænke sig en Opgivelse af disse Tilsagn? Utvivlsomt kun ud fra den Betiagtnincy, cit T id sfo rh o ld en e har forand ret sig saaledes, at de ikke mere tiltrænges. Dette Spørgsmaal maa da særligt overvejes. Er der noget væsentligt forandret i Kirkens Forhold, som kan begrunde, at man nu ikke kan trænge til den Be­ tryggelse, der ligger i Kirkefondets E jen d om s re t9 Saa vidt jeg kan skønne, er der kun i den Henseende sket enkelte Ting, men de peger i stik modsat Retning. J. C, Christensen tænkte i sin Tid som Kirkeminister paa. en Grundlovsæn­ dring, hvorved § 3 skulde bortfalde — ikke lordi han ønskede dens Indhold forandret, men for under kommende Vanskeligheder at faa lettere ved at hjælpe Kirken til F r i­ hed — idet saa Folkekirken kunde ophæves ved almindelig Lov. Det nuværende Regeringsparti har fra gammel Tid paa sit Program: »Kirkens Adskillelse fra Staten.« Og K ir­ keminister Dahl har kæmpet energisk lor at laa nedsat et kirkeligt Udvalg, der bl., a. skulde undersøge Muligheden herfor. D en maa da være blind, som ikke forstaar, at under saadanne Tidsforhold kan ingen Menighed udlevere sine Kirker til — man véd ikke hvad. Med Hensyn til den ha lve B rugsret har Ministeriet spurgt, om ikke den senere kirkelige Lov om »Andenpræ­ ster« indeholdt tilstrækkeligt til at sikre Kirkefondet og dets Menigheder i denne Henseende. Men vi har ikke iormaaet at se hvorledes, eftersom Københavns Kirker jo gennem- gaaende maa have to faste Præster; men hvis Kirkefondet da forlangte en særlig »Andenpræst« ansat, vilde han fa k ­ tisk kun blive Trediepræst og kunde ikke faa mere end højst en Trediedel af Kirkens Tid til Brug for sit Arbejde (hvad der vitterligt er for lidt),. Og hvad de aandelige Vilkaar f. T. angaar, da behøver vi blot at nævne Navne som Th. Skat Rørdam og Dr. Kure for at vise, at Trygheden overfor rationalistisk eller anden for den troende Menighed uantagelig Forkyndelse ingen­ lunde er blevet større siden 1907. Et Par Sidebetragtninger maa her tilføjes for at give Svar angaaende enkelte særlige Momenter, der er draget med ind i Spørgsmaalet. Fra en enkelt Side er Kirkefondets Ret til at kaldes Ejer af sine Kirker draget i Tvivl med den Begrundelse, at K ir­ kerne hovedsagelig er betalt af S tore Bededags K ollek ten , idet dens Udbytte maa betragtes som almindelige folkekir­ kelige Midler. Der maa hertil svares, først at Kollekten ved kongelig Resolution er overdraget det københavnske K irke­ fond, hvis Arbejde Ministeriet kendte, og som man selv har tilkendt Ejendomsretten; og dernæst, hvad der i Realiteten 4.