KøbenhavnsKirkesag_1926-29

65

vejer tungest, at Ministeriets Tilladelse til en Kollekt ikke er det samme som en Bevilling; Pengene gives ligefuldt ganske frit af Privatfolk og er af disse ved Bededags Indsamlingen udtrykkelig skænket Kirkefondet. Men endnu kan hertil føjes den Oplysning, at efter vore offentliggjorte Regnska­ ber har Kirkefondets Kirker (med Grunde) hidtil kostet ialt 4,367,652 Kr., medens Bededagskollekten i de 31 Aar, den har været til, ialt har indbragt 1,632,917 Kr. eller ikke en­ gang to Femtedele af Kirkernes Værdi. Et andet Argument, som er anvendt, er, at naar et Sogns B eb o ere har sam let den store H ovedpa rt af K irken s Værdi, kalder de med Glæde Kirken »deres egen« og kan derfor føle sig underlig ved Kirkefondets Ejendomsret. Dertil er dog at sige, først at ogsaa Sogneindsamlingerne i disse T il­ fælde er sket til en Kirkefondskirke, Bidragene altsaa givet just under den Forudsætning, og dernæst, at det kun er gan­ ske en k elte af vore Kirker, hvor det enkelte Sogn har rejst Hovedsummen. Adskilligt flere Steder har Sognets Beboere faaet omtrent det hele foræret, og for de nu forestaaende Kirkeopførelser er det ved Hjælpeindsamlingen ordnet saa- ledes, at Sognets Beboere ventes at kunne rejse een Fjerde- dedel. — Men hertil kommer endnu det aandeligt vigtigste: den lykkelige Forandring i København, at man mange Ste­ der mærker noget af den Følelse i Forstadssogne, at Kirken er »vor egen«, er fremkommet ogsaa i andre Sogne og maa langt mere tilskrives netop Kirkefondets Arbejde, der har bragt Beboerne til at se med andre Øjne paa Kirken end tidligere. Et tredie Spørgsmaal her er D riftsbgrd en , d. v. s. at K ir­ kefondet ved Overgivelsen af Kirkerne til Folkekirkens Brug paatager sig at staa inde for Kirkens Drift, altsaa ud­ rede alt, hvad der kræves til dens Vedligeholdelse, Varme, Lys m. m. m. Denne Byrde plejer Menighederne i de paa­ gældende Kirker at tage paa sig, nogle helt (det saakaldte »Selvunderhold«), andre delvis. Men saaledes, siges det da, lægger Kirkefondet særlige Byrder paa Menighederne ved sine Kirker, idet alt dette ved Byens andre Kirker udredes ved en offentlig Ligning (hvoraf dog ogsaa Beboerne i K ir­ kefondets Sogne maa betale deres Del). Sammenstillingen er nu ikke helt rigtig, idet man ogsaa i Byens andre Kirker plejer at have en Bøsse (altsaa samler frivillige Gaver) »til Kirkens Drift«. Men afset herfra er der herom at bemærke, at Kirkefondet ikke paalægger Menighederne denne Byrde og ikke kan det; der samles ind hertil i Kirken, d. v. s. bedes om frivillige Gaver, men det er dog Giverne, der bestemmer, om og hvad de vil give — og hvor der kun ydes lidet eller intet, betaler Kirkefondet lige godt Driften. Og fo r det andet, det store Flertal af Kirkefondets Menigheder sætter en Ære