KøbenhavnsKirkesag_1926-29

66 i at bære denne Byrde, ja betragter den som et velsignet Middel til at udvikle Menighedens Kærlighed og Ansvars­ følelse. Der virker her en aandelig Lov, som ogsaa i K irke­ fondets Hovedarbejde har vist sin Værdi, og som gør, at Kirkefondet — med al Villighed til at overveje, hvad der kan gøres for at lette Byrden i enkelte Tilfælde, hvor den føles trykkende — ikke vilde kunne tilkøbe sig Fritagelse for Driftsbyrden ved Opgivelse af de førnævnte Rettig­ heder. Men — er der endnu spurgt — selv om Kirkefondet ad disse Veje har udrettet meget og har sin Ret, vilde det saa ikke være skønt, om K irk efon d et frivillig gnv A fka ld paa sine Rettigheder, overgav alt sit Gods til Folkekirken og tjente den uden Garantier? Dette er et alvorligt Sporgsmaal; men naar der i hele Kiikefondets Bestyrelse ikke var een, der turde stemme herfor, da beror det saa vist ikke paa Stivhed eller Herske­ syge, men paa stærke og uomgængelige Grunde, som her endnu skal kort samles. Vi kund e ik k e forsva re det som redelige Mennesker overfor dem, der hidtil har betroet os de store Midler. En Del af Giverne har rimeligt nok ikke tænkt ret meget over Kirkefondets Særstilling, men en meget stor Del af de mest offervillige og trofaste har givet deres Bidrag paa den be­ stemte Forudsætning og mange Gange udtrykkelig sagt det, I ren menneskelig Hæderlighed kan man ikke modtage Pen­ ge til en bestemt Anvendelse — og saa en Tid efter bruge dem anderledes. Vi kan lige saa lidt nu forsvare det overfor de store Kredse, der i disse Aar samler ind til vore nye Kirker rundt om i Landet; deres Repræsentant-Stævner har allerede før nylig i Aar med Eftertryk erklæret, at Kirkefondets nu­ værende Stilling er en Grundforudsætning for Hjælpeind­ samlingen. — V i kan det ik k e — selv afset fra Hjælpeindsamlingen — for vor stadige Drifts Skyld. Vore bedste Støtter vilde svigte, og en stor Del af Bededags-Kollekten vilde med det samme unddrages os. Kirkefondet var fallit, om det forsøgte derpaa. Men naar dette siges, maa det ikke forstaas, som om K ir­ kefondets Bestyrelse føler sig beklagelig bundet, saa det ikke kunde, hvad det gerne vilde. Nej, vi vil det ikk e heller. Det er aandelige Principer, der har ført os ind paa denne Vej; og det er de samme aandelige Principer, som vi frem­ deles anser for uopgivelige, om vor danske Kirke skal blive til Velsignelse i vort Folk. Vi tror paa Muligheden af en fast Samvirken mellem den folkekirkelige Organisation, der afgiver saa udmærket 5.