KøbenhavnsKirkesag_1926-29

de Begyndelser, som det enkelte Menneske og hans Menig­ hed gør her paa Jorden? Sidder han og ser koldsindigt derpaa og ser kun paa det ubehjælpsomme og ufærdige og med et kritisk Blik paa Manglerne? Nej, han ser det som Begyndelser. Han ser det, som er, men ogsaa det, som kan k om m e ud deraf, og derfor glæder han sig over de smaa Begyndelser, og det er Genskinnet af hans Glæde, som vi for­ nemmer, naar vi staar overfor en aandelig Begyndelse. Jeg siger, at han ser baade paa det, som er, og paa det, som kan komme ud af det. Han ser ikke paa det som det fu ld end te, derfor vil han altid minde os om Forbindelsen mellem det person ligt at være grebet af Kristus og have vore Navne sk rev et i H im lene, og saa den Gerning, som skal øves. Han vil aldrig lulle os i Søvn med den Tanke, at det hele nok gaar af sig selv, thi det kommer det aldrig til. Men han vil ikke tage vor Glæde fra os. Og nu staar vi her ved en Begyndelse:dette lilleKirke­ hus, som har gjort Tjeneste andet Sted i 20 Aar, er nu rejst i dette store Sogn, som kun har saa lille en Kirke. Det er en ringe Begyndelse; men er det gjort i Tillid til ham, som regner et S enn epskorn fo r stæ rk ere end en stor Sten, saa har vi Lov at glæde os, thi da vil han lade det lyk ­ kes, at her maa samles en bedende og lovsyngende Menig­ hed, som fra ham selv i Ordet og ved Nadverbordet henter det, som den har behov for at kunne leve og for at kunne dø! Saa vil vi ogsaa i Dag istemme Fortrøstningssalmen: Ej skal Sions Borg sig 'højne Verdens' vise, Jordens bolde Denne Gang med Spir og Taarn, Vil vor Hytte vel forsmaa, Hyttelavt i Verdens Øjne Men den største vil dog holde Bygges nu imod tilforn; Nadver i den ringe Vraa. Dog i Herrens Vingers Skygge Tidlig han sig myg har krummet I en gylden Aftenstund Barneglad i Moderskød. Under Sang vi altid bygge Han, som laa i Krybberummel, Paa den gamle Klippegrund. Bryde vil i Hytten Brød. Ja, med det Sind vil vi i Dag indvie dette Hus til at være et Herrens Hus, hvor han selv maa øve sin Gerning ved sine Tjenere blandt Mennesker, Sjæle til Frelse og hans hellige Navn til Ære — og vi staar her i Dag med den Glæde, Herren har givet os, som er et Genskin af hans egen Glæde. Amen.

Aaret 1925. Skematisk Oversigt.

Januar: Sammenkomst for Præsterne ved Kirkefondets Kir­ ker. Sognepræst Fibiger indleder en Forhandling om »Præst og Lægmand i Samarbejde«. — Tegningerne til den nye Blaagaards Kirke approberes.