CarlEtlarsMinder

Den første Forestilling.

D er var endnu en anden interessant Begivenhed, som hændtes Etlar i Slutningen af samme Aar, og hvortil H eib erg gav Anledning. Hans Huus havde ogsaa aabnet sig for den unge Kunstner efter dennes heldige Universitets­ debuter, uden at han dog benyttede sig meget deraf. Herom fortæller Carit Etlar selv: «Ja, det var et strengt Aar, da vi skrev 18 44 . Jeg tilbragte blandt Andet en af Aarets Sommermaaneder med at skrive et Skuespil, «Eiaghs Sønner». Jeg havde gjort to tidligere Forsøg i dramatisk Retning, «Falskmøntneren» og «Kontubernalerne». «Falskmøntneren» blev skrevet for den Familie, jeg boede hos, og blev opført i dens Kreds. «Skriv os et Drama,» sagde Heiberg, «det synes at ligge for Dem, et Heltestykke,» føiede han til, medens han smilede og tog sig en Friis. «Fortæl om Mord og Døds­ slag, om en Fader, der ofrer sit lille Barn, eller om Brødre, der liste om og myrde hinanden. Det hører til den Slags Skuespil, som Massen klapper af, medens Andre sidde og ryste paa Bænkene af Frygt for, at nu kommer Touren .snart ned til dem at blive slagtede.»